Løberne kommer med garanti ikke til at fryse under pinsens Royal Run Foto: Scanpix

Flot pinsevejr og varme over Royal Run

I samarbejde med tv2.dk

Solrig pinse-weekend forude - og kronprinsen og resten af Royal Run-løberne kommer ike til at fryse

Efter et kort indslag af mere ustadigt vejr bliver vejret i pinsedagene atter sommerligt med tørvejr og sol.

Det er højtryk, der bevæger sig ind over Danmark, der giver os det sommerlige vejr tilbage.

Lørdag kan der stadig komme en enkelt byge, som meget vel kunne falde i Jylland.

Pinsedag vil pinsesolen starte med at danse, og den vil fortsætte med at skinne hele dagen på en sommerlig dag med temperaturer, der kan nå op mellem 18 og 23 grader.

2. pinsedag fortsætter det flotte og solrige vejr. Dog kan der en overgang komme et højtliggende skydække ind over landet, der kan give et mere sløret solskin.

Temperaturerne vil igen komme til at ligge mellem 18 og 23 grader, og vinden vil friske lidt op fra sydøst og øst.

H.K.H. Kronprins Frederik løber Royal Run 2. pinsedag. Foto: Erik Refner / Scanpix Denmark

Det ser således ud til at blive flot løbevejr for de mange tusinde danskere, der i de fem største danske byer sammen med H.K.H Kronprins Frederik løber Royal Run.