Flere skud affyret mod bil

Ingen blev ramt under skyderi mod en bil i Brøndby Strand tirsdag.

Politiet jagter gerningsmænd efter et skyderi i Brøndby Strand ved København kort før klokken 23 i aftes.

Ingen blev ramt i det,der ifølge politiet umiddelbart ligner en "færdselsbatalje", hvor der blev affyret flere skud mod en bilist efter personer i to biler havde udvekslet provokationer i krydset mellem Gammel Køge Landevej og Brøndbyøster Boulevard.

Men ifølge politiet kan man endnu ikke sige, om skudepisoden også har forbindelse til igangværende konflikter mellem bander.

- Det er alt for tidligt at sige, siger Lars Jørgensen, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi tidligt onsdag morgen til TV 2.

Politiet har afhørt bilisten i den bil, der blev skudt efter.

- Han var ikke så meddelsom, siger Lars Jørgensen.

 

I gang med tekniske undersøgelser

Politiet er stadig i gang med tekniske undersøgelser på stedet, men har foreløbig ingen spor af den bil, hvor skuddene blev affyret fra.

Politiet ved heller ikke, om skudepisoden har forbindelse til endnu en skudepisode tidligere på aftenen i Holbæk - hvor der også blev affyret skud fra en bil.

Her blev en 19-årig mand ved 21-tiden ramt i skulderen af skud affyret gennem en bilrude ved boligkomplekset Ladegårdsparken i Holbæk. Den 19-årige er uden for livsfare, den eftersøgte bil, en blå Ford stationcar på såkaldte papegøjeplader, kørte efter skudepisoden fra Ladegårdsparken Vest mod Gl. Ringstedvej, hvor den forsvandt i en ukendt retning.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik