Der er blevet længere mellem de kriminelle i de danske ghettoer. Meget længere.
På syv år er andelen af dømte kriminelle i ghettoerne faldet så kraftigt, at der i dag kun er 2 ud af de 22 ghettoer, der lever op til kriminalitetskriteriet på den såkaldte ghettoliste, mens det for syv år siden var 25 ud af 29.
Alligevel er netop kriminaliteten i de udsatte boligområder et af kerneområderne i regeringens kommende ghettoudspil.
Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, fortæller til TV 2, at man i det kommende ghettoudspil er klar til at tage "håndfaste løsninger" i brug over for kriminalitet i ghettoområderne
- Det kan være særlige regler og hårdere straffe, som gælder i disse områder, siger Marcus Knuth.
En virkelighed, som ikke findes
- Politikerne beskriver en virkelighed, som simpelthen ikke findes, siger sociolog og forfatter Aydin Soei, som gennem flere bøger og forskningsprojekter har beskæftiget sig med unge og kriminalitet i ghettoområderne.
- Kriminaliteten er faldende, og samtidig får flere af de unge mennesker en uddannelse. Så overordnet set går det altså fremad i de her områder, siger han.
TV 2 har tidligere fortalt, hvordan en række borgmestre vender tommelfingeren nedad og afviser, at der er brug for ny lovgivning over for de udsatte boligområder. Ifølge borgmestrene er boligområderne allerede inde i en positiv udvikling.
Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), kalder det populistisk, at en ny ghettopakke skal stramme skruen over for de udsatte områder.
- Det reelle problem er, at man gang på gang udelukker folk ved at dele samfundet op i "os" og "dem" og fortælle de mennesker, der bor i de her områder, at de ikke er en del af det rigtige samfund. Det gør faktisk de unge mennesker mere modtagelige over for eksempelvis ekstremisme og kriminalitet, og på den måde bidrager politikerne til at skabe problemer, siger Aydin Soei.
Kriminalitet er et af de fem kriterier, der bruges til at placere et boligområde på ghettolisten. For at blive vurderet til at være en særlig kriminalitetsbelastet bydel, skal 2,7 procent af den voksne befolkning være dømt for overtrædelser af straffe- eller våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.
På den første ghettoliste fra 2010 opfyldte 25 ud af 29 boligområder kriteriet, mens andelen i dag er 2 ud af 22 boligområder. I dag er det kun Vollsmose i Odense og Gellerup i Aarhus, som har en høj andel af dømte kriminelle, mens eksempelvis Mjølnerparken og Tingbjerg i København, som ellers har været massivt i fokus i forbindelse med den københavnske bandekrig, i dag begge ligger under grænsen på 2,7 procent kriminelle.
Færre kriminelle unge
Også blandt de helt unge er kriminaliteten kraftigt faldende. Andelen af unge i alderen mellem 10 og 17, som har været i konflikt med loven, er faldet med 27 procent fra 2009 til 2016. Det viser en opgørelse fra Boligselskabernes landsforening på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
I Rigspolitiet genkender politiinspektør Tenna Wilbert udviklingen.
Rigspolitiet opgør kriminaliteten ud fra andre kriterier, end regeringen gør det på ghettolisten og har sin egen liste over særligt udsatte boligområder. Men faldet i kriminalitet går igen uanset opgørelsesmetoden.
- Ja, man har nok i befolkningen et forkert indtryk af de her områder, siger Tenna Wilbert.
- Det er ikke sådan, at man skal være bange for at nærme sig et udsat boligområde, for kriminaliteten er faldende. Men der er en stor utryghed i befolkningen generelt og blandt beboerne i disse områder. Og det er vi nødt til at forholde os til. Det er svært at sige, hvad det er, der gør folk utrygge, for det er selvfølgelig personligt. Men der har jo været et billede af terror og bandekrig, som har fulgt meget i befolkningen, og det spiller givetvis ind.
