Foto: Steffen Ortmann, Scanpix

Elever i disse skoler møder ind til kortere skoledage

I samarbejde med tv2.dk

Forskere er uenige om, hvorvidt korte eller lange skoledage er bedst for elevernes faglighed, men nu skal det testes.

Når eleverne på Sølvgades Skole i København træder ind i skolegården i dag, indtræder de samtidig i et forsøg, der betyder, at de i tre år får lidt tidligere fri fra skole end de fleste.

Sølvgades Skole er nemlig sammen med 49 andre folkeskoler blevet udvalgt til at være med i et forsøg med kortere skoledage, som Undervisningsministeriet har sat i gang.

- Vi sidder inde på vores kontor og kan ikke altid se, hvad udfordringen på den enkelte skole er. Så det er et frihedsprogram, hvor der bliver givet nogle muligheder tilbage til den enkelte skole, siger undervisningsminister, Merete Riisager, om det nye forsøg. 

Læs også Elever: Vi lærer mere, hvis skoledagen bliver kortere

På Sølvgades Skole betyder forsøget, at eleverne i 4. – 9. klasse har to timer mindre på skemaet, end reformen tilskriver. Og det er et forsøg, som ikke bare skolens elever, men også skolens leder, Kim Stenholm Paulsen, glæder sig over:

- Det er jo fantastisk. Der har været meget debat omkring de lange skoledage, så jeg håber, at vi kan få lov til at gøre os nogle erfaringer, så vi kan blive kloge på, hvad der virker, siger han.

Disse skoler får kortere skoledage:

Professor: Forsøg er en falliterklæring

De 50 skoler får i de tre år, som forsøget gælder, lov til at vige fra folkeskoleloven for at se, om de kortere dage kan skabe en mere fleksibel skoledag.

På Sølvgades Skole har ledelsen besluttet, at man sløjfer to timers lektiehjælp om ugen for så til gengæld at have to lærere på i to af de faste lektioner – den såkaldte ’tolærerordning’.

- Vi har fået meldinger om, at eleverne er trætte sidst på dagen, fordi dagene er så lange - mere end de plejer. Det er en udfordring at lægge skemaet, så man undgår trætheden, så jeg er spændt på, hvad den her ændring vil betyde, siger Kim Stenholm Paulsen. 

Læs også Elever tog pis på skole: Her er sandheden bag viral plakat

Men det er ikke alle, der er glade over Undervisningsministeriets initiativ.

Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at det nye forsøg med kortere skoledage er en falliterklæring i forhold til den nye skolereform.

- Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé allerede at gå tilbage til det gamle. Nu har vi haft korte skoledage i Danmark fra 1814 og indtil for tre år siden. Det er meget hurtigt, at ministeren slår bak, og jeg synes ærlig talt, at det er en mærkelig beslutning, siger Niels Egelund.

Tolærerordning eller længere dage?

Siden 1984 har professoren kritiseret de korte skoledage. Han mener sågar, at forsøg med kortere skoledage er imod den eksperimentelle viden.

- Problemet er, at nogle af de elever, der har det sværest - og ikke når at få lært tingene i skolen tilstrækkeligt - det er ofte også dem, der ikke har nogen hjælp at hente derhjemme. Derfor må man udvide skoledagen, siger Niels Egelund.

Mange af skolerne i forsøget vælger at have to lærere i samme time i stedet for at have særskilt lektiehjælp. Men det er både dyrt og mindre effektivt, lyder det.

Professoren undrer sig over, at ministeren ”lytter til interessenterne” i stedet for videnskaben:

- Ting tager jo tid. Det er klart, at eleverne vil have kortere skoledage, men jeg synes, at ministeren burde have sagt ’ok, nu må vi se på, hvilke skoler der rent faktisk godt kan håndtere de lange dage, og så lave gode eksempler ud af dem. Det havde været meget mere konstruktivt, siger Niels Egelund. 

Læs også Meldt til politiet: Elever nægter at tage hagekors ned

Forskningschef: God idé med forsøg

Men netop hvorvidt korte eller lange skoledage er bedst for elevernes faglighed, er noget, som eksperter er dybt uenige om.

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Via University College, mener, at det er en god idé at sætte forsøget i gang på de 50 skoler.

- Det handler jo om at få skabt nogle skoledage, der styrker børnenes faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling. Og hvis skolerne mener, de kan gøre det ved at integrere den nye understøttende undervisning og lektiehjælp i eksempelvis dansk- eller matematiktimerne - i stedet for at have det særskilt fra klokken 14 – 15 - så skal det testes.

Niels Egelund mener, at der er gået for kort tid, siden de lange skoledage blev indført, men her er Andreas Rasch-Christensen uenig.

Han hæfter sig ved, at størstedelen af de danske skoleelever synes, at skoledagene er for lange:

- Jeg ved godt, at det er logisk, at eleverne svarer ’ja’ til, at dagene er for lange, men jeg synes nu alligevel, at der er sket en så markant stigning i andelen af de elever, der synes, at dagen er for lang, at man er nødt til at gøre noget, siger han.

I 2016 viste en undersøgelse fra SFI, at hele 82 procent af de adspurgte elever mente, at skoledagen er ’lidt’ eller ’alt for’ lang. I 2014 – inden reformen trådte i kraft – var den tilsvarende andel 46 procent. 

Læs også 7-årige Sara gav sin skoletaske til udsatte børn

75 skoler var i spil - kun 50 vandt

Flere skoler har haft svært ved at få reformens krav om understøttende undervisning, bevægelse og lektiehjælp til at fungere. Af samme grund glæder de 50 testskoler sig til at kunne bestemme lidt mere selv:

- Vi er rigtig glade over, at vi blev valgt - det er både forældre, elever og lærere. Jeg synes faktisk, at vi har fundet nogle gode løsninger, men med forsøget kan vi forhåbentlig være med til at præge reformen, siger Kim Stenholm Paulsen.

I alt havde 75 skoler ansøgt om at deltage i forsøget, men heraf har 25 fået afslag. Det betyder også, at det kun er skoler i Jylland og i Øst- og Sydsjælland, der fra dette skoleår og frem til skoleåret 2019/2020 kan eksperimentere med kortere skoledage.

Forsøget vil blive evalueret af undervisningsministeriet efter to år, hvorefter der vil blive taget stilling til, om de kortere skoledage kan blive permanente.

I samarbejde med tv2.dk