Med den seneste tids eksplosioner i København har danskerne fået et indblik i den virkelighed, der i flere år har været hverdag på den anden side af Øresund.
Malmø og Skåne har de seneste år været ramt af adskillige eksplosioner, og alene i 2019 har der været 19 eksplosioner i Malmø, viser en opgørelse fra SVT. Til sammenligning har der været ni i København, senest mod Skattestyrelsen på Østerbro og en politistation på Nørrebro.
Den svenske journalist Joakim Palmkvist fra avisen Sydsvenskan har gennem en årrække beskæftiget sig med det kriminelle miljø i Malmø, og han ser flere mulige lighedspunkter mellem angrebene i Sverige og København.
Målene i Sverige har ofte været boligkomplekser, virksomheder eller restauranter. Men også politiet har flere gange været mål, og senest blev et rådhus i Landskrona onsdag aften ramt af en kraftig eksplosion.
Fra svensk politi hører Joakim Palmkvist, at der primært er tale om to motiver, når sprængstoffer tages i brug: Henholdsvis afpresning, hvor kriminelle vil have penge eller tjenester fra deres ofre, eller som straf for at gå imod de kriminelle.
Som eksempel nævner han angrebene mod en politistation i Malmø i 2014 og politistationen i Helsingborg i 2017. Kort inden angrebet i Helsingborg havde politiet lavet en stor indgriben mod narkomiljøet i byen, og det er derfor det svenske politis teori, at angrebet var hævn mod myndighederne.
- Hvad angår angrebene i København, kan der være et lignende motiv, hvor man med bomben mod politistationen på Nørrebro vil slå tilbage mod politiet. Det er sværere at forstå et muligt motiv for angrebet mod skattemyndighederne, men da de hjælper politiet med at jage de kriminelle, kunne det være for at skræmme dem, forklarer Joakim Palmkvist.
Han understreger, at der er tale om spekulation på baggrund af hans erfaringer med eksplosionerne i Malmø.
Ny tendens ved svenske eksplosioner
Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, som bistår dansk politi i efterforskningen, mener, at der ved eksplosionen ved Skattestyrelsen blev brugt sprængstof af typen brisant.
Det er en højeksplosiv sprængstoftype af militær styrke, som Forsvaret og entreprenørvirksomheder bruger i dagligdagen. Brisant detonerer hurtigere end lydens hastighed, men kræver brug af en detonator.
I Sverige har de kriminelle tidligere benyttet håndgranater og militæreksplosiver, men flere af eksplosionerne i 2019 adskiller sig ved, at der er brugt eksplosiver "fra vejbyggeri og lignende", har politiet forklaret til SVT.
- Vi kan se, at skaderne fra eksplosionerne bliver større og mere omfattende, siger Andy Roberts, politichef for Malmø Nord, til SVT.
Herhjemme mener Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, at sprængstoffet er blevet stjålet, da privatpersoner ikke må købe det. Det samme gør sig gældende i Sverige, forklarer Joakim Palmkvist.
- Svensk politis teori er, at sprængstofferne er stjålet fra byggepladser, da det er den nemmeste måde at få adgang til det, og fordi det er meget udbredt i Sverige ved eksempelvis vejanlægning, når der skal sprænges sten og klipper væk, forklarer kriminalreporteren.
Tendensen i Sverige har det seneste år været, at de kriminelle har bygget deres bomber med termokander som sprængkapsel. Udviklingen har betydet, at der udgik en ordre til betjente om at indrapportere det, hvis de så en efterladt termokande, og ikke selv nærme sig den.
Sprængstof er vigtigt spor
Det er uvist, om der er nogen sammenhæng mellem en eller flere af de ni eksplosioner i København.
I Sverige samler mistanken sig mod en meget lille gruppe af personer, blot tre til fem navngivne i det kriminelle miljø, forklarer Joakim Palmkvist. De mistænkes for at stå bag ikke alle, men mange af eksplosionerne i Malmø.
I forsøget på at fastslå, om der også er sammenhæng mellem bomberne i København, skal politiets teknikere blandt andet forsøge at finde ud af, hvilket materiale, der er blevet brugt, og om der er tale om professionelt fremstillede apparater eller hjemmelavede anordninger. Det fortæller Jan Jarlbæk, der er erfaren efterforsker og tidligere forbindelsesofficer ved Europol.
- Man skal helt ned i 'dna’et' og den kemiske sammensætning på sprængstoffet for at se, om det er det samme, der har været brugt ved flere eksplosioner. På den måde kan man pejle sig ind på, om det er en persongruppe eller et individ, der har adgang til de her ting, siger Jan Jarlbæk.
Identificerer man særtegn er det desuden muligt for de danske efterforskere at kontakte myndigheder og efterretningstjenester i andre lande og sammenligne, om man her har haft eksplosioner med tilsvarende anordninger.
Tætte forbindelser over Øresund
I Sverige er bandemiljøet ikke lige så organiseret som i Danmark, forklarer Joakim Palmkvist, men der er tætte forbindelser mellem de kriminelle miljøer på hver side af Øresund. Blandt andet har en af hovedpersonerne, der mistænkes for flere eksplosioner i Malmø, forbindelse til personer i København.
Derfor er det heller ikke utænkeligt, at der ved en eller flere af årets ni eksplosioner i København kan være en forbindelse til kriminelle i Sverige, der altså har benyttet sig af eksplosioner i flere år.
- Helt bestemt. Narkotikaen i Skåne kommer gennem København, i nogle tilfælde er der familiære forbindelser, og jeg tror absolut, at der kan være smuglet sprængstoffer fra Sverige til Danmark, siger Palmkvist.
Dansk politi har endnu ikke villet spekulere i eventuelle motiver bag eksplosionerne i København.
Efter den seneste eksplosion ved politistationen på Nørrebro er en formodet gerningsmand efterlyst med signalement og billeder.
