Derfor kan racismedømte Paludan ikke nægtes retten til at demonstrere

Rasmus Paludan er dømt for at have overtrådt racismeparagraffen. Men grundet ytrings- og forsamlingsfrihed er myndighedernes muligheder for at gribe ind ved hans demonstrationer begrænset. I aften vil han demonstrere igen.

Rasmus Paludan (i midten) ved en tidligere happening på Nørrebro i København, oppasset af politibetjente. Paludans demonstrationer koster samfundet dyrt. Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

Det krævede stor oprydning, men Nørrebro i København ligner nu efterhånden sig selv igen, efter der søndag var optøjer, og bydelen i bogstavligste forstand brød i brand.

Uroen begyndte efter en demonstration arrangeret af den yderligtgående islamkritiker og højreradikale provokatør Rasmus Paludan på Blågårds Plads i København.

Det store postyr har dog ikke afskrækket den yderligtgående islamkritiker, som har meddelt, at han allerede mandag vil afholde endnu en demonstration – denne gang i Albertslund.

Der anmeldt tre demonstrationer i Albertslund i tidsrummet 16-21 mandag aften. Deraf er den ene anmeldt af Rasmus Paludan, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

De to andre demonstrationer er meldt ind til politiet efterfølgende, og heriblandt er en moddemonstration arrangeret af 'Black Lives Matter Denmark'.

Derfor vil politiet være talstærkt til stede i en grad, så demonstrationerne kan "gennemføres uden fare eller forstyrrelse af den offentlige orden" lyder det i pressemeddelelsen.

Udover aftenens demonstration har Rasmus Paludan ligeledes varslet, at han igen tirsdag vender tilbage til Blågårds Plads for at demonstrere.

Politiet er massivt til stede ved Rasmus Paludans demonstration mandag i Albertslund. Foto: Anthon Unger - Ritzau Scanpix

Hyppige demonstrationer

Det er da heller ikke første gang, at Rasmus Paludan, der også er stifter af partiet Stram Kurs, skaber overskrifter.

Han blev i forrige uge dømt for racisme og er kendt for at holde demonstrationer, hvor han samler store folkemængder, der blandt andet provokeres, når han kaster med, spytter på og afbrænder Koranen og kommer med rabiate udtalelser om islam.

Optrin, han deler på sit partis YouTube-side, der i skrivende stund har over 26.000 abonnenter.

Alene i 2018 afholdt han 53 demonstrationer, mens han i 2019 har demonstreret mindst 19 gange i blandt andet jyske byer og på Fyn.

Foruden optrinnet søndag demonstrerede han senest i Viborg. Her måtte politiet foretage tre anholdelser blandt de fremmødte, hvoraf én blev anholdt for at slå Rasmus Paludan, med hvad der angiveligt skulle være en sten.

Koster samfundet millioner

Hver gang Rasmus Paludan går på gaden for at demonstrere, stiller politiet med mandskab til at beskytte ham.

Og det er ikke gratis.

Alene i år har foranstaltninger ved de kontroversielle demonstrationer kostet knap seks millioner kroner. Det svarer til omkring otte årsværk fordelt på 17 demonstrationer frem til 7. april.

Begrænsede muligheder for at forhindre

Men på trods af at demonstrationerne koster samfundet mange penge, har politiet kun sjældent mulighed for at afblæse dem.

Det skyldes, at vi i Danmark har ytrings- og forsamlingsfrihed og netop derfor er myndighedernes muligheder for at gribe ind underlagt begrænsninger, forklarer jurist Jacob Mchangama, der er direktør i den retspolitiske tænketank Justitia.

- Helt at forbyde eller opløse demonstrationer kræver som udgangspunkt, at faren udgår fra demonstrationen selv, mens det kun er i nødstilfælde, at man kan skride til et sådant middel, hvis volden kommer fra moddemonstranter, siger han til Ritzau.

Politiet har mulighed for at flytte en demonstration, hvis der er begrundet frygt for betydelig fare for den offentlige orden. Men der skal stadig lægges stor vægt på forsamlingsfriheden.

Og selv om der var uroligheder på Nørrebro søndag, er det ikke sikkert, at politiet kan nægte et tilsvarende arrangement i at finde sted, påpeger Jacob Mchangama.

- Det bør ikke være sådan, at man for eksempel på Nørrebro kan sige, at hver gang, der kommer nogle med holdninger, som vi ikke bryder os om, så brænder vi byen af, så politiet ikke vil beskytte demonstrationer, afslutter han til Ritzau.

På kanten af misbrug af en rettighed?

Omfanget, omkostningerne og ressourcetilvejebringelsen der følger med Rasmus Paludans demonstrationer er også en pestilens for politiet.

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, har indtil nu ikke forholdt sig til den racismedømte Paludans mange demonstrationer, der kræver massiv tilstedeværelse af politi.

Dagen efter Nørrebro-urolighederne tager han dog bladet fra munden:

- For mig at se er der tale om entydig spekulation i konfrontation og mulige optøjer. Jo mere, desto bedre. Det betyder også, at Paludan reelt spekulerer i storforbrug af politiets ressourcer og dermed timer, som går fra andre områder, siger Claus Oxfeldt i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Selvfølgelig skal vi beskytte Paludan og hans ytringsfrihed og retten til at færdes trygt. Det er den kyniske spekulation, der frustrerer mig. Det her har nærmest karakter af misbrug af en rettighed. Det er ikke budskabet, det forholder jeg mig ikke til, men ønsket om konfrontation, der generer mig. Jo mere, desto bedre. Jo voldsommere, desto bedre.

Ifølge Politiforbundets formand er samfundet og borgerne de store tabere i Rasmus Paludans spil.

- Det handler ene og alene om, hvorvidt vi kan retfærdiggøre over for befolkningen, at politiet ikke kommer ud, når de ringer, fordi vi igen skal stå ude til en happening, som kun handler om at skabe negativ opmærksomhed, had og konfrontation, siger Claus Oxfeldt.

00:42

Video fra de optøjer, der søndag opstod på Nørrebro i forbindelse med Paludans demonstration på Blågårds Plads. Foto: Brian Berg/Ritzau Scanpix

Luk video

En historik af provokationer

Den netop overståede weekend på Nørrebro var heller ikke første gang, at den kontroversielle jurist ytrede sine holdninger gennem en demonstration i hovedstaden. Da den radikale islamiske organisation Hizb ut-Tahrir demonstrerede med en stor fredagsbøn foran Christiansborg 22. marts, var han også til stede.

Rasmus Paludan kastede under den ellers fredeligt afviklede fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads rundt med Koranen og bebudede, at han ville sætte ild til den. Og det fik dengang en moddemonstrant til at hoppe i kanalen fra den modsatte side, for at tage Koranen fra den yderligtgående islamkritiske debattør.

I 2017 kom Rasmus Paludan også i mediernes søgelys, efter han iført en kalot mødte op til et venstreradikalt stormøde i Folkets Hus på Nørrebro.

På trods af at han ikke selv er jøde, bar han kalotten for at markere, at man ifølge ham ikke havde den reelle frihed til at bære hovedgenstanden på Nørrebro.

Episoden endte dengang med, at Rasmus Paludan måtte flygte fra stedet under tilråb, fordi der blev kastet ting efter ham. Herefter fik han et påbud om ikke at opsøge området ved Folkets Hus i et halvt døgn.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik