Derfor forsvinder brandhanerne nu fra flere kommuner

Ballerup, Gladsaxe og Herlev er blandt de kommuner, der nu vinker farvel til brandhanerne.

De røde brandhaner står langs vejkanterne, tæt på huse og bygninger, klar til at blive taget i brug, når der er brand. Eller det gjorde de i hvert fald.

Brandhanerne er nemlig langsomt ved at forsvinde ud af gadebilledet.

Hos Beredskab Øst, der dækker kommunerne Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk, lukker man nu for brandhanerne. Sidstnævnte kommune vil i løbet af de kommende år reducere antallet af brandhaner fra de oprindelige 950 til 100. 

quote - Vi har stadig brug for brandhaner, men de skal placeres strategisk korrekt.

Lone Mossin, projektleder og geolog ved Østjyllands Brandvæsen

Der er er ikke længere lige så meget brug for brandhanerne som tidligere. Brandbilerne har nemlig i langt de fleste tilfælde nok vand med til selv at kunne slukke ildebrandene. 

- Med vores maksimale udstyr har vi 14.000 liter vand med, når vi rykker ud, og det er som regel nok, fortæller Rasmus Storgaard Petersen, der er beredskabschef i Beredskab Øst.

Stadig brug for få brandhaner

Det er ikke kun Beredskab Øst, som lukker for brandhanerne.

Hos Østjyllands Brandvæsen, der dækker kommunerne Odder, Samsø, Skanderborg og Aarhus, er de også i fuld gang med at nedlægge og renovere brandhaner.

I alt har de i deres område omkring 5100 brandhaner, og alene i løbet af det seneste år er der blevet nedlagt 230 haner og renoveret omkring 350.

- Vi har stadig brug for brandhaner, men de skal placeres strategisk korrekt. Det kan for eksempel være i erhvervsområder og i tætbebyggede områder, fortæller Lone Mossin, der er projektleder og geolog ved Østjyllands Brandvæsen.

Selvom brandvæsenet efterhånden har gode forsyninger selv, så er det ikke altid sikkert, at det er nok. Vandbehovet er forskelligt, alt efter om man er i et villaområde med enkeltliggende huse, eller om man er i et erhvervsområde eller i en tæt og højtbygget by.

- I kvarterer med parcelhuse har vi i 99 procent af tilfældene vand nok med til at slukke brandene. Men i de områder, hvor der er risiko for, at ilden hurtigt kan sprede sig, er brandhanerne nødvendige, siger Lone Mossin.

Bedre drikkevand og mere tid 

Ved at ned- og omlægge brandhanerne forbedres drikkevandet også.

For flere steder bruger brandvæsenet muligheden for at arbejde sammen med de lokale vandforsyninger, når der skal laves vandledninger.

- Der behøver ikke investeresunødigt i store ledningsdimensioner udelukkende for at sikre vand til brandslukning, når man i langt de fleste tilfælde kan tilgodese både vandforsyningens behov og brandvæsenets, siger Lone Mossin.

Samtidig forbedres vandkvaliteten, fordi vandet omkring de ubrugte brandhaner ikke længere vil 'stå stille' i rørene, når hanerne nedlægges.

Nedlæggelsen af brandhanerne betyder også, at der fremover skal bruges færre penge på vedligeholdelse af dem. Samtidig sparer det brandfolkene for tid, at de ikke skal hente vandet fra hanerne, men derimod i langt de fleste tilfælde kan trække det direkte fra vognen.

Kommunerne bestemmer selv

I Sønderjylland skal de også til at justere brugen af brandhaner, fortæller områdets forebyggelseschef.

- Vi er ved at finde ud af, hvilke brandhaner vi vil bibeholde. Vi har omkring 2-3000 brandhaner, men reelt set er der nok kun brug for 10 procent af dem, siger Jacob Christenen ved Brand og Redning i Sønderjylland, der dækker kommunerne Aabenraa, Tønder og Haderslev.

Tidligere foreskrev loven, at der skulle være en bestemt afstand mellem brandhanerne, men i dag er det op til brandvæsenets risikovurdering at bestemme, hvor det er nødvendigt med brandhanerne.

Der findes ikke en oversigt over, hvor mange brandhaner der samlet set er i Danmark, og hvor mange der er blevet nedlagt, oplyser Beredskabsstyrelsen til TV 2. Men der er ifølge dem ingen tvivl om, at det er en generel tendens for landet, at der bliver færre og færre brandhaner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik