Derfor flager busserne i dag

Den 5. september er officiel flagdag for de danske udsendte.

Siden 2009 har den 5. september været en officiel flagdag for alle udsendte fra Danmark. 

Initiativtageren bag flagdagen er overkonstabel Kim Eg Thygesen, der selv er veteran fra Kosovo og Afghanistan. Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Udenrigsministeriet, Forsvaret, redningsberedskabet, politiet og sundhedsvæsenet.

I dag markeres dagen for niende gang. 

Formålet med flagdagen er at hædre alle de danskere, der enten er eller har været udsendt på en mission for Danmark siden 1948.

Det sker ved arrangementer over hele landet. I alt vil 88 kommuner fejre Flagdagen, ligesom militære arrangementer også vil finde sted. Derudover vil det officielle Danmark markere dagen i København med deltagelse af blandt andre repræsentanter fra regeringen, veteraner og kongehuset.  

Arrangementet starter ved Monumentet i Kastellet i København. Her vil deltagere lægge en krans til ære for Danmarks internationale indsats. Se hele programmet her.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik