Der er faldet rigtig meget regn - allermest i Køge

Flere steder i landet har man i dag oplevet regulært skybrud i forbindelse med det kraftige regnvejr. Køge har fået mest vand.

Et større regnvejr med torden har søndag passeret en stor del af landet, og det har givet anledning til kraftig regn og skybrud flere steder.

Indtil klokken 18 er der faldet mest nedbør i Køge med 37,8 mm på lidt over 2 timer, hvilket er langt over grænsen til kraftig regn, som er mindst 24 mm på 6 timer.

Samme sted har man også målt dagens mest intense skybrud med 17,8 mm regn på blot 30 minutter.

Der har også været flere skybrud på Fyn og i Jylland. 

Generelt er der mange andre steder faldet mellem 10 og 15 mm regn på 30 minutter, så selvom det ikke er alle steder, man har oplevet regulære skybrud, har nedbørsintensiteten mange steder været særdeles høj.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik