Den Blå Avis fjerner annoncer med nazi-symboler

Nazistiske genstande vækker særligt store følelser og kan virke anstødelige, lyder forklaringen.

Claus Dalsborg fra Helsingør købte julekuglerne på et loppemarked i Litauen. - De er så groteske og ulækre og alligevel fascinerende, at dem måtte vi bare købe, siger han og understreger, at "de ikke skal hænge på mit juletræ, det er helt sikkert". Foto: Claus Dalsborg

Salgsannoncer med naziflag, julekugler med hagekors og en SS-officer som Lego-figur er fortid på salgsportalen dba.dk.

En søgning på dba.dk på ordet ”nazi” gav 178 resultater, mens ”hagekors” blev nævnt i 95 annoncer. 

Men konfronteret med annoncerne har Den Blå Avis valgt at fjerne dem og for fremtiden forbyde salg af genstande med symboler, der relaterer sig til nazisme.

Det skriver Jyllands-Posten.

Læs også Godsejer med nazi-samling køber topforbryders sjældne bil

Vækker særligt store følelser

Julekuglerne med hagekors var til salg for 10.000 kroner, mens et ”super fedt” nazi-flag kunne købes for 800 kroner. 

- Som udgangspunkt har vi tilladt salg af objekter, der er oprettet under kategorien ”samlinger”, da de har samlerværdi og interesse. Men vi har nu valgt at undtage nazi-items i erkendelse af, at de vækker særligt store følelser og kan virke anstødelige. Vi har derfor fjernet annoncerne, og det vil vi gøre fremover, når vi bliver gjort opmærksom på det, skriver Den Blå Avis i en mail til avisen.

På handelssiderne Lauritz.com og qxl.dk, der i 2013 blev købt af Lauritz.com, har man allerede et forbud mod genstande med nazisymboler.

- Lauritz.com ønsker ikke at være salgskanal for våben, militaria og propagandamateriale fra Nazi-tidens Tyskland. Derfor tages effekter med sådanne symboler ikke ind til auktion, skriver auktionshuset på sin hjemmeside.

I 2015 indførte qxl.dk et forbud mod ”varer med hagekors, nazi symboler, eller nazistisk materiale. Frimærker og mønter undtaget.”

Et andet sted på Sjælland udvidede godsejer Ole Falch sin imponerende nazi-samling tilbage i februar med en sjælden vogn fra Anden Verdenskrig. Foto: TV 2 Lorry

Politisk korrekthed

Historiker med speciale i besættelsestiden og museumsinspektør ved Frøslevlejrens Museum Henrik Skov Kristensen kalder dba’s forbud mod nazi-symboler et ”udtryk for politisk korrekthed”.

- Man forsøger at frisere sine meninger, så de ikke støder nogen. Jeg forstår argumentet, men jeg er ikke sikker på, at det er klogt, siger museumsinspektøren.

Læs også Københavnsk skole vil grave i egen nazi-fortid

Forbudt i Tyskland

I Tyskland er hagekorsflaget i dag forbudt, og det er strafbart at benytte det, fortæller Henrik Skov Kristensen.

- På grund af Tysklands historie forstår jeg, at man har den opfattelse. Men jeg har aldrig syntes, at det var særligt klogt at forbyde sådan noget her i landet – ej heller at forbyde folk at være nazister. Jeg mener, at man skal diskutere med dem og klæde dem af ved at argumentere mod dem, siger han og fortsætter:

- Helt generelt er jeg modstander af, at der er ting, man ikke må sige eller mene. Der, synes jeg, man er ude på lidt af en glidebane, siger Henrik Skov Kristensen.

Tyskland har i flere omgange forgæves forsøgt at få indført et forbud mod hagekors i hele EU.

Læs også Fra nazist til kristen motorcykelklub: "Jeg er en kæmpe kliche"

Kræver en særlig indsats

Historiker og lektor emeritus ved Københavns Universitet Palle Roslyng-Jensen bakker op om Den Blå Avis.

- Min holdning er, at det er rimeligt nok, selv om man ikke skal være naiv. Det finder andre veje, det er klart, siger han.

Med annoncerne kan man risikere at fascinere personer, der tilfældigt falder over dem på en hjemmeside som dba.dk. Derfor er det fornuftigt, at det kræver en særlig indsats for de mennesker, der virkelig ønsker at handle med objekterne, mener historikeren.

- Jeg vil sige, at det er meget godt, fordi der er helt unge, som ikke har et historisk forhold til symbolerne, der kan blive betaget af det, siger Palle Roslyng-Jensen.

Ifølge ham er det ”helt klart et udtryk for dyrkelse af nazisme”, hvis man køber objekter med nazistiske symboler.

Læs også I aften markeres 80-årsdagen for Krystalnatten - men på Kultorvet

Facebook og nøgne damer

Begge historikere sammenligner Den Blå Avis' forbud med Facebooks forhold til nøgen hud.

- Det minder lidt om Facebook, hvor man ikke vil vise noget, der minder om nøgne mennesker. Det er noget helt andet, men principielt er det det samme. Det er noget, man mener, er så tabubelagt, at man simpelthen ikke vil være med til at mangfoldiggøre det, siger Henrik Skov Kristensen og tilføjer:

- Man tager så stor afstand, at man ikke vil vise det, selv om alle ved, at det eksisterer.

Palle Roslyng-Jensen er enig. Han mener, at sammenligningen består i, at det i begge tilfælde er et ”forsøg på at standse værdier.”

Hagekorset – oprindeligt kaldet svastika - er et urgammelt tegn, der i flere kulturer har været symbol på lykke. Efter Anden Verdenskrig er hagekorset blevet et symbol på nazisme. Indtil cirka 1945 brugte Carlsberg svastikaet som udsmykning på øletiketter, ligesom symbolet kan ses på én af granitelefanterne ved indgangsporten til Carlsberg Byen i København. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret