Dansk opfindelse gør det muligt at teste sædkvalitet hjemme

Hvert femte par har problemer med at få børn. I 40 procent af tilfældene skyldes det dårlig sædkvalitet.

Med en smartphone i hånden skal det fremover være muligt for mænd at teste deres sædkvalitet i ro og mag derhjemme.

- Det gør det jo nemmere og mere håndgribeligt, når du sidder med telefonen, så kan du lige teste det, siger Casper Olin.

quote Jeg gider ikke råbe højt om det, tænker jeg. Så hvis man kunne gøre det derhjemme i ro, så kunne jeg godt finde på at prøve det.

Amir Assil

Han er til daglig trainee og en af de mænd, der i fremtiden kunne tænkes at få testet sædkvaliteten med en hjemmetest. En anden er Amir Assil, der arbejder som butikschef.

- Det er noget, der skal være lidt diskret. Jeg gider ikke råbe højt om det, tænker jeg. Så hvis man kunne gøre det derhjemme i ro, så kunne jeg godt finde på at prøve det, siger han.

TV 2 mødte de to på en fodboldbane i Valby. Ingen af de mænd, vi mødte, har fået testet sædkvaliteten.

Hjemmetest med mobilen

Men snart vil en ny dansk opfindelse gøre muligt at teste sædkvaliteten i hjemmet på en måde, så man får et resultat, der er til at stole på, lyder det fra idemanden bag.

- Vi gennemtester selvfølgelig vores produkt og får det certificeret som et medicinsk udstyr, og derigennem bliver præcisionen så høj, at den vil være tilsvarende, hvad man får i klinikken, siger Emil Andersen til TV 2.

Han er medstifter af firmaet Exseed Health og fik ideen til den nye opfindelse gennem sin daglige forskning i infertilitet.

- Vi håber at kunne komme ud og give nogle mænd noget information om deres sædkvalitet og forhåbentlig også give dem noget uddannelse i, hvad de kan gøre for at opnå graviditet med deres partnere, siger Emil Andersen.

Opfindelsen er et apparat med en meget fin linse, der gør det muligt at oploade en sædprøve til en tilhørende app på telefonen.

quote - Jeg tror, det kan bruges til, at mænd, der måske er bekymrede for, om de har nogle problemer med sædkvaliteten, bliver lidt hurtigere til at teste sig selv

Ursula Bentin-Ley

Den bliver så undersøgt af tilknyttede eksperter, som undersøger prøven og kan vejlede i, hvordan man selv kan forbedre sin sædkvalitet.

Resultatet af prøven får man på sin telefon gennem appen.

Klar til september 

I de vestlige lande har hvert femte par problemer med at få børn. Og i 40 procent af tilfældene skyldes barnløsheden mændenes sædkvalitet. Den er halveret de sidste 40 år.

I dag må mænd møde op på en fertilitetsklinik for at få testet kvaliteten af sæden. Hos Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg ser de potentiale i den nye mulighed for at klare testen derhjemme.

- Jeg tror, det kan bruges til, at mænd, der måske er bekymrede for, om de har nogle problemer med sædkvaliteten, bliver lidt hurtigere til at teste sig selv, siger klinikchef og ph.d. Ursula Bentin-Ley.

Exseeds hjemmetest ventes at blive lanceret til september.

På længere sigt forventer idémanden også, at teknologien kan teste andet end sæd.

- Allerede på nuværende tidspunkt er kameraet godt nok til at man kan se en malariaparasit for eksempel i en blodcelle, siger Emil Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik