Anholdt for dobbeltdrab udleveres til Danmark

Den svenske mand er mistænkt for at medvirke til drabet på to andre svenskere 25. juni i Herlev.

En mand, der er mistænkt i forbindelse med et dobbeltdrab i Herlev, bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Manden kommer til Danmark, efter at han mandag sammen med to andre blev anholdt af politiet i Sverige.

De tre, der alle er svenske statsborgere og henholdsvis 17, 18 og 19 år gamle, blev mandag anholdt i Stockholm mistænkt for et dobbeltdrab i Herlev for knap en måned siden.

Dræbt med automatriffel

Anholdelserne skete på foranledning af dansk politi, efter at politiet havde identificeret de tre mænd og havde udstedt en nordisk arrestordre på dem.

Ligesom de tre anholdte var de to mænd, der blev dræbt i Herlev 25. juni, svenske statsborgere.

De to, en 23-årig og en 21-årig mand, blev dræbt med en serie skud fra pistoler og en automatriffel i Sennepshaven i Herlev.

Mistanke om flere gerningsmænd

Politiet mener, at der fortsat er gerningsmænd på fri fod.

Det fortalte politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Flemming Madsen tirsdag til Ritzau.

- Ja, vi har en klar opfattelse af, at der er flere gerningsmænd. Hvor mange der er, kan vi ikke sige. Det er en meget alvorlig og grov forbrydelse, der er sket, sagde han.,

En 21-årig mand blev kort efter drabene anholdt i Aarhus. Dermed er i alt fire mænd anholdt for drabene.

Svensk bandekonflikt

Københavns Vestegns Politi mener ikke, at dobbeltdrabet har relation til personer i Herlev-området.

Den dræbte 23-årige havde ifølge flere svenske medier en fremtrædende rolle i banden Shottaz fra Rinkeby tæt på Stockholm.

Dermed kan drabene på de to muligvis ses i sammenhæng med en i forvejen særdeles blodig konflikt mellem grupperne Shottaz og Dödspatrullen fra Stockholms forstæder.

Syv personer har mistet livet undervejs i den konflikt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik