Andelsboliger koster sorte penge: Vil have 100.000 kroner

Penge under bordet er et udbredt problem på det københavnske andelsmarked. I nogle tilfælde kræver sælger op til 200.000 kroner i kontanter.

I de senere år har både ejendomsmæglere og adminstratorer i andelsboligbranchen advaret om, at penge under bordet er på vej tilbage på det ophedede københavnske andelsboligmarked.

Nu kan TV 2 dokumentere, hvordan flere sælgere af de eftertragtede andelsboliger i København forventer penge under bordet af personer, der ønsker at købe boligerne.

Der er tale om penge, der oftest betales i kontanter udover den såkaldte maksimalpris - en pris, der er fastsat af andelsforeningen og som ifølge loven ikke må overstiges ved salg.

Alligevel omgår nogle sælgere reglerne ved i mange tilfælde at kamuflere den ulovlige overpris som værende betaling for løsøre såsom et skab eller en seng.

En lovovertrædelse, der kan give sælger en bøde og i værste fald op til fire måneders fængsel.

100.000 kroner i en kurvet

Udstyret med skjult kamera og lydoptager har TV 2s journalister ageret interesserede købere og er mødt op til fremvisning hos flere personer, der ønsker at sælge deres andelslejlighed.

En af dem var en mandlig andelshaver på Amager:

- Hvis det er interessant, så kan man gøre det, at man siger 50.000 on the book (i bogen, red.), som en del af handlen. Og så er der de 100, dem udveksler man i forbindelse med at, du får købsaftalen af mig – underskrevet, og jeg får det jeg skal have, siger han.

Altså, så 100.000?

- Ja.

I en kuvert eller noget?

- Ja.

Sælgere vil have helt op til 200.000 kroner

Meget tyder på, at situationerne, som TV 2 har fanget på skjult kamera, langt fra er enestående.

På Facebook-siden "Andelsboliger og Andelslejligheder i København", der giver besked, hver gang der sættes en andelsbolig til salg i København på sider som dba.dk og lignende, har TV 2 sendt et spørgeskema ud til brugerne.

Her svarer 70,1 procent af de 231 respondenter, at de har oplevet en sælger af en andelslejlighed, som direkte eller indirekte har foreslået penge under bordet, som det er tilfældet på de skjulte optagelser.

Spørgeskemadeltagerne blev desuden bedt om at uddybe deres oplevelser, og det valgte i alt 137 respondenter at gøre. I besvarelserne viser det sig, at de andelsboligsøgende har oplevet krav om penge under bordet i størrelsesordenen 5.000-200.000 kroner.

Deltager i spørgeskema om andelsboliger
Deltager i spørgeskema om andelsboliger
Foto: TV 2

Boligadvokat: Det kommer ikke bag på mig

Hos foreningen Danske Boligadvokater, hvis medlemmer er specialister i boligrådgivning, oplever man også, at tendensen med penge under bordet - der var et udbredt fænomen i midten af 00'erne kort før finanskrisen - er på vej tilbage.

- Vi ser, at det her er et stigende problem, siger formand for foreningen Jan Schøtt-Petersen.

Han er derfor ikke overrasket over TV 2s dokumentation.

- Det kommer ikke bag på mig, for boligmarkederne i de store byer eksploderer jo i de her år. Der tages meget høje priser, og det vil sige, at efterspørgslen på en andelslejlighed er stor, og så er villigheden til at betale penge under bordet også stor.

- Det frister desværre mange, som ikke har en pæn og ordentlig måde at se tingene på, og de sælger så med penge under bordet, siger Jan Schøtt-Petersen.

Deltager i spørgeskema om andelsboliger
Deltager i spørgeskema om andelsboliger
Foto: TV 2

Sælger: Det er spillets regler

En anden af TV 2s skjulte optagelser viser, hvordan en yngre mandlig andelshaver erkender, at markedet er i sælgers favør og derfor har valgt at gå med på ideen om penge under bordet:

- Altså, jeg må ikke sige, at jeg vil have 1.8 for den som andel. Men jeg må sælge den for (beløb fjernet, red.) og så kan du købe inventar for ”et eller andet” penge. 20.000 eller et eller andet. Min eks-kæreste, som boede i stuen, gjorde det også. Der var også mange om buddet. Og der vidste de det altså godt. Så sagde de: "vi vil godt give 30.000 for dine hårde hvidevarer". Og så fik de det så.. Det er bare sådan lidt. Det er bare spillets regler, det er penge. Det er dyrt, og det bliver bare skruet helt op hele tiden. Det er jo en kamp, lyder det fra sælger.

Så tænker du at lave en budrunde?

- Ja, hvis der er nogen, der er interesserede. Så er det nok sådan noget. Sådan er det nok også den anden vej, hvis jeg skal ud og have en lejlighed, ikke.

Sælgeren kommer efter lidt tid med et bud på, hvilket beløb under bordet han forventer fra en køber.

Hvad tænker du så. Hvad er lejet?

- Jamen, det er jo nok sådan noget.. en 20.000. 10-20.000.. eller måske et eller andet. Men jeg gider ikke, hvis jeg skal være bolighaj på det område, altså.

Deltager i spørgeskema om andelsboliger
Deltager i spørgeskema om andelsboliger
Foto: TV 2

Konfrontation: Sælger påstår, han ikke får penge under bordet

Da TV 2 over en telefon konfronterer andelshaveren på Amager, ønsker han i første omgang ikke at kommentere, at han selv foreslog 100.000 kroner i ulovlig overpris, som skulle afleveres i en kuvert.

Han fastslår efterfølgende, at der ikke er nogen penge under bordet i den handel, han er ved at indgå med en anden køber.

- Det, der tæller, er, hvad der rent faktisk sker i det øjeblik, der sker en handel. Hvad vi to har snakket om i fortrolighed er jo ikke ensbetydende med, at det er det, der sker, når der rent faktisk bliver handlet.

Så du får ikke 100.000 under bordet? Det kan du garantere i den handel, du er ved at gennemføre?

- Ja, det kan jeg da.

Må jeg tale med den person, der så køber lejligheden?

- Det kan du gøre, det øjeblik handlen er faldet på plads.

Boligsælgeren lover under samtalen, at TV 2 kan få kontaktoplysningerne på køberen, når handlen er afsluttet. Efterfølgende sender han dog en SMS om, at dette alligevel ikke er muligt.

Ser ikke noget problem i penge under bordet

Andelshaveren i det centrale København, der forestillede sig 10.000-20.000 kroner i overpris ved salget af sin lejlighed, ser ikke noget problem, da han bliver konfronteret.

Så du ser ikke noget forkert i, at du kræver penge under bordet?

- Ikke hvis folk er villige til det, nej. Det gør jeg ikke. 

Men det er jo ulovligt?

- Nå? Ja, det vidste jeg egentlig ikke. Jo, hvis jeg tænker over det, kan det godt være, jeg vidste det.

Er det ikke let at udnytte, at folk har brug for et sted at bo?

- Det ved jeg ikke. Hvis de selv har lyst til det, så ved jeg ikke, om det er at udnytte dem. Så det synes jeg ikke.

Meget få sager kommer for en dommer

Ifølge Andelsboligloven må handel af en andelsbolig ikke være betinget af køb af løsøre - inventar, der ikke er en fast del af boligen.

Yderligere må der ikke tages overpris for denne løsøre, hvis køber indvilliger i at overtage den, forklarer Jan Schøtt-Petersen. 

- Tager man penge for inventar, som ikke er pengene værd, så er det en ulovlighed, for så er det jo i realiteten en skjult overpris for andelslejligheden, siger han.

Selvom straffen for overtrædelse af Andelsboligloven kan medføre bøde og helt op til fire måneders fængsel, så sker det næsten aldrig, at nogen bliver dømt.

- Det er meget få sager, der kommer for domstolene, fordi det er svært at afsløre. De færreste af dem, der tager penge under bordet, medvirker jo til at modtage en bankoverførsel, siger Jan Schøtt-Petersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik