Tirsdag kom det frem, at toårige Sebastian i mere end to timer havde været alene i en skov, fordi han var blevet glemt af sin børnehave. Onsdag kunne BT så afsløre, at samme børnehave i fjor lavende en lignende fejl.
Her blev en sovende dreng glemt i bussen, efter bussen havde sat pædagoger og børn af ved børnehaven Hestestalden på Vesterbro. Først da faderen mødte op for at hente ham, blev fejlen opdaget. Drengen blev senere fundet - stadig sovende - i bussen, der for længst var kørt fra børnehaven. Episoden førte til en skærpelse af procedurerne for optælling af børnene.
- Jeg kan bekræfte, at det er en af vores udflytterdaginstituioner, der manglede et barn, da de i går kom hjem til hjemmeinstitutionen
Alligevel gik det altså galt igen tirsdag. Børnehaven opdagede først, at de havde glemt drengen på deres grund Galoppen i Ishøj, hvor børnene havde leget i løbet af dagen, da de kom hjem til København og moderen mødte op for at hente ham.
Alarmen lød hos politiet klokken 16.59. Da havde drengen været alene i to og en halv time.
Troede faren havde hentet Sebastian
Inden det gik op for pædagoger og forældre, at drengen måtte være i skoven, fik de en anden forklaring på, hvor han var. Moderen fik at vide, at faren allerede havde hentet den toårige. Det havde han ikke.
Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune bekræfter hændelsesforløbet.
- Jeg kan bekræfte, at det er en af vores udflytterdaginstituioner, der manglede et barn, da de i går kom hjem til hjemmeinstitutionen, siger pressechef Anni Lundqvist.
Artiklen fortsætter under interviewet med Sebastians forældre efter, at han var fundet...
Kommune: Vi tager det meget alvorligt
Københavns Kommune bekræfter også i en mail til BT hændelsen i september 2015. Kate Obeid, der er områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, forklarer, at sidste års skærpelser tydeligvis ikke er blevet overholdt.
- Vi tager både den ulykkelige hændelse i mandags og den lignende hændelse fra september 2015 meget alvorligt, og det er dybt beklageligt, at de skærpede procedurer, som blev indført i september 2015, åbenlyst ikke blev overholdt i mandags, lyder det fra kommunen.
Vi tager både den ulykkelige hændelse i mandags og den lignende hændelse fra september 2015 meget alvorligt, og det er dybt beklageligt, at de skærpede procedurer, som blev indført i september 2015, åbenlyst ikke blev overholdt i mandags
Sagen om toårige Sebastian kommer i kølvandet på flere sager om forsvundne børn på få dage.
Torsdag i sidste uge var det en sag fra Strøby på Stevns, hvor pædagoger i en vuggestue havde glemt en 2-årig dreng i en barnevogn - og kørt barnevognen i et aflåst skur.
Det blev først opdaget, da hans mor kom for at hente ham og havde problemer med at finde sin søn. Drengen svedte og havde en våd ble, da han blev fundet.
Og mandag i denne uge forsvandt to 5-årige drenge fra en børnehave i Hvidovre. Det viste sig, at de var gået hjem til den ene af drengene, hvor de senere blev fundet af politiet.