25 anholdt i aktion i Pusher Street

Københavns Politi oplyser, at tre formodede pushere og 22 hashkøbere er anholdt ved aktion tirsdag i Pusher Street på Christiania.

Københavns Politi oplyser, at tre formodede pushere er blevet anholdt ved en aktion på Pusher Street på Christiania. Politiet oplyser, at to af dem er kendt i forvejen af politiet og er blevet varetægtsfængslet 13 dage efter grundlovsforhør.

Desuden oplyser Københavns Politi, at 22 hashkøbere er blevet anholdt og sigtet ved en efterfølgende aktion i Pusher Street.

- Vi har ikke yderligere oplysninger, siger Lars Vestervig, central vagtleder hos Københavns Politi.

I september sidste år ryddede beboerne på Christiania ellers Pusher Street, efter at en herboende 25-årig bosnier Meza Hodzic skød en betjent i hovedet og en anden i benet og sårede en turist på Christiania.

Men i september i år kunne TV 2 fortælle, at hashhandlen i Pusher Street var tilbage på samme niveau som før rydningen.

- Handlen i Pusher Street nærmer sig det niveau, og det ser ikke ud til, at der er noget, der vil stoppe det fra at komme tilbage på samme niveau, som det var på før rydningen for et år siden. Jeg er ikke overrasket over, at det er på vej tilbage, men jeg ærgrer mig over, at der ikke er sket mere fra politisk hold, sagde Risenga Manghezi, talsmand for Christiania.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik