15 anholdt i stor aktion mod hashhandlen i København

Københavns Politi har onsdag gennemført flere razziaer mod og har blandt andet anholdt en højststående rocker fra Hells Angels.

Københavns Politi iværksatte onsdag formiddag klokken 9.30 en større aktion rettet mod den organiserede hashhandel på Christiania.

Politiet oplyser, at der er anholdt 15 personer dagen igennem, herunder et fuldgyldigt medlem af rockergruppen Hells Angels, der menes at have været højtstående i organisationen.

Af de anholdte vurderer politiet, at otte mænd i alderen 19 til 55 år vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen torsdag.

Slog til mod rockerborg

I formiddag slog politiet til mod en adresse på Amager, der tilhører Hells Angels. Der er tale om et klubhus på Siljangade, hvor Hells Angels' Nomads-afdeling bor. Denne afdeling er tidligere blevet sat i forbindelse med hash-salg på Christiania. Ti til 15 politibetjente gik ind i klubhuset, oplyste TV's reporter på stedet.

- Det er vores opfattelse, at det fuldgyldige medlem af Hells Angels fungerede som overordnet leder af en professionel og hierarkisk opbygget organisation og sagen viser igen, at voldsparate personer fra rockermiljøet er en del af den organiserede og utryghedsskabende hashandel i Pusher Street på Christiania, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Afdeling OC, Københavns Politi.

Men det var kun én af flere adresser i København, der blev ransaget i dag.

Ramt 'hjertet af hashhandlen'

- Det er vores opfattelse, at vi via en målrettet efterforskning, hvor vi har fulgt pengene fra hashsalget i Pusherstreet til et ledende medlem af Hells Angels, har ramt både salgs- og leverandørleddet i Pusherstreet hårdt.

- Det er en stor tilfredsstillelse, at vi med dagens aktion rammer de kyniske bagmænd. Vi går efter både købere, sælgere og leverandører, men det er klart, at vi altid er glade for at ramme helt ind i hjertet af hashandelen, siger ledende politiinspektør Poul Kjeldsen.

Resultatet af ransagningen vil ikke blive oplyst endnu og anklagemyndigheden vil begære lukkede døre i torsdagens grundlovsforhør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik