Portræt: Her er Stevns' nye borgmester

På trods af et stort valgnederlag til Venstre kan partiets spidskandidat, Anette Mortensen, i de næste fire år kalde sig borgmester i Stevns Kommune.

Umiddelbart ligner det en ren massakre.

Venstre i Stevns Kommune er blevet halveret i forhold til valget i 2013 og må nu se frem på de næste fire år med bare fire byrådsmedlemmer.

Alligevel kan Venstres Stevns-vælgere dog glæde sig over, at de har den kommende borgmester i folden. Konstitueringen efter valget endte nemlig med, at V-spidskandidaten Anette Mortensen i første omgang - med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og ikke mindst Nyt Stevns i ryggen - kunne meddele, at hun havde flertal til at tage borgmesterposten.

Nyt Stevns med den hidtidige borgmester og udbryder fra Venstre, Mogens Haugaard Nielsen, i spidsen var ellers længe været på kant med Anette Mortensen, og de bejlede da også begge til borgmesterposten.

Det var dog Anette Mortensen, der kunne lægge det sidste kort i konsitueringskabalen og dermed skifte sit nuværende job som ergoterapeut ud med det som borgmester. 

Men i starten af december besluttede Anette Mortensen at droppe den smalle konstituering i den borgerlige blok, og i stedet lave en aftale over midten med Socialdemokraterne, Konservative og de Radikale. Det betød, at Dansk Folkeparti og Nyt Stevns blev sat udenfor konstitueringen.

Spidskandidat siden februar

Anette Mortensen er født og opvokset i Strøby Egede og har i dag to børn. Hun har ved siden af sit arbejde i Stevns Kommune været aktiv i AIK 65 Strøby Gymnastik, blandt andet som formand og som instruktør.

Det var i februar 2017, at Anette Mortensen blev Venstres spidskandidat forud for kommunalvalget. Kort forinden havde partiets hidtidige Stevns-borgmester Mogens Haugaard Nielsen valgt at forlade Venstre, da stridigheder om hans person, ifølge borgmesteren, var i vejen. 

Anette Morten meldte sig som efterfølger og endte i et kampvalg med partifællen Flemming Petersen. Et yderst tæt valg endte med 86 stemmer til Anette Mortensen og 81 til Flemming Petersen.

Og pludselig var hun sit partis spidskandidat. Et relativt ukendt ansigt med knap ni måneder til at forberede sig.

Helt uerfaren er Anette Mortensen dog ikke. Hun blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune i 2013 og har siddet som medlem af både plan- og teknikudvalget samt økonomiudvalget.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik