Forestilling om Stevns Klint nomineret til Reumert-pris

Forestillingen 'KLINT', som fortæller om skabelsen af Stevns Klint, er nomineret til teaterprisen Årets Reumert.

Ikke nok med at Stevns Klint markerer sig på verdenskortet som UNESCO verdensarv - nu er forestillingen 'KLINT' også blevet nomineret til Årets Reumert 2017.

'KLINT' er en musikdramatisk forestilling, som fortæller om skabelsen af Stevns Klint og det kapitel i Jordens historie, som har gjort klinten til UNESCO verdensarv. Den blev fremført i Boesdal Kalkbrud på Stevns i august 2016.

Det er Lene Vestergård og Birgit Løkke, der har skrevet og komponeret forestillingen, og de havde ikke forventet at blive nomineret.

quote Hårene rejser sig på en, når man bliver nomineret. Jeg havde ikke set det komme - det er fantastisk

Lene Vestergård, dramatiker

- Nu er det nok den mest prestigefyldte pris inden for sigende kunst i danmark. Hårene rejser sig på en, når man bliver nomineret. Jeg havde ikke set det komme - det er fantastisk, siger Lene Vestergård til TV ØST.

"Ville få klinten til at give meddelelser fra sig"

Kvinderne bag forestillingen føler, at deres vision for forestillingen er lykkedes.

- Vores intention, om at få en klint til at give meddelelser fra sig på æstetisk vis gennem kunsten, er blevet set, og det må betyde, at det er lykkedes os at fortælle geologiens historie som kunst, siger Lene Vestergård.

Der var én ting, som gjorde stort indtryk på Lene Vestergård efter forestillingen.

- Noget af det, jeg selv synes var fantastisk, var, at der var mange geologer inde og se forestillingen, og de lyste efter forestillingen, fordi de følte, at deres fag havde foldet sig ud på en måde, som de ikke selv har kunne drømme om før, siger hun. 

Hun er glad for, at stykket kunne lade sig gøre at lave.

- Vi var så heldige, at den geolog, der var medejer af museet på Stevns Klint, bakkede os op med en kæmpeviden om geologi. Det, at få kunst og videnskab til at arbejde sammen, har været hovedformålet for os, siger hun. 

Der er tre nominerede forestillinger i kategorien Performance. Årets Reumert uddeles lørdag den 10. juni.

Prisuddelingen bliver livestreamet på Reumerts Facebook-side lørdag fra klokken 19.30.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik