Anholdt efter indbrud i grillbar - eftersøgt i to politikredse

Et indbrud i en grillbar nord for Herning fældede en ung sjællænder, der er eftersøgt i to københavnske politikredse.

En 24-årig mand fra Sjælland har et regnskab at gøre op med dansk politi. Natten til torsdag blev han anholdt uden for Sunds nord for Herning efter et indbrud i SundsGrillen, oplyser vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi. 

Han og en medgerningsmand var på rov i grillbaren, da politiet lidt over 3 fik en alarm om indbrud. Da ordensmagten kom derud, var gerningsmændene kørt. Politiet så lige bagenden af deres bil.

Men de fandt den hurtigt igen. Ved Alhedestien nord for Sunds var bilen røget i grøften, og den 24-årige nåede ikke at stikke af. I stedet blev han anholdt og sigtet for indbrud.

Samtidig fandt betjentene et par Kay Bojesen aber, som ifølge ordensmagten formentlig ikke stammer fra indbruddet i grillbaren. Derfor formoder politiet, at den 24-årige og hans endnu ukendte gerningsmand forinden har været på tyvetogt andetsteds.

Eftersøgt i København

Da politiet fik identificeret den anholdte, fandt de hurtigt ud af, at han er eftersøgt af både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi vedrørende en voldssag i det ene tilfælde. Det andet sted var han udeblevet fra at afsone en straf. Man kan derfor roligt konstatere, at tyveknægten er kendt af politiet. 

Hvad angår den anden person, der fortsat er på fri fod, ved politiet ikke ret meget. Andet end at han har været med ved indbruddet, viser overvågningsbilleder fra grillbaren.

Hvad der skal ske med ham, de har pågrebet, skal ordensmagten finde ud af torsdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik