De dyre villaer ligger i Gentofte - men også Greve har godt 100 af slagsen. Foto: NIels Ahlmann Olesen - Scanpix

Greve og Gentofte: Her ligger de dyreste villaer i vores område

De ekstremt dyre villaer klumper ganske vist sammen i Gentofte, men der er også godt 100 dyre villaer i Greve. Til gengæld er der ingen i Albertslund.

Det er et faktum, at de dyre villaer klumper sammen i Gentofte. 

​Men der er faktisk også en håndfuld af de meget dyre andre steder her i vores område.

For en af overraskelserne er måske, at der faktisk også i Greve ligger en del af de her meget dyre villaer. Her er der nemlig ialt 107 af slagsen.

Læs også Boligskat: Regeringens udspil vil gavne de rigeste

Til gengæld er der i en kommune som Albertslund ikke en eneste af de dyre villaer.

De kommuner, som slet ikke har dyre villaer,  er der ialt 22 af i landet.

Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden.

Danmarks Statistik

Danmarks Statistik har undersøgt, hvor de dyreste boliger i landet ligger. Og tallene viser, at Gentofte fører suverænt i det felt.

For det er som sagt i Gentofte, at langt størstedelen af de dyre villaer ligger. Det er villaer, som koster mere end 7,5 millioner kroner. Det viser de nye tal. 

Det er i forbindelse med de politiske diskussioner om boligskat, at Danmarks Statistik lavet en opgørelse over, hvor boligerne, der er vurderet til over 7,5 millioner kroner, ligger.

- Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden, skriver Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik

Ialt er der 13.304 boliger i landet,  der koster over 7,5 millioner kroner.

Og hele 5164 af dem ligger i Gentofte - det er 39 procent. København ligger på andenpldsen, når det kommer til områder, der har de dyre villaer. Her ligger ialt 1644 dyre villaer. Frederiksberg kommer ind på en tredjeplads  - her er der 1456 dyre villaer.

Hele 87 procent af alle de dyreste villaer i landet, ligger i Region Hovedstaden.

Læs også Så meget har Michael Laudrup tjent på sit luksus-palæ