Foto: TV 2 Lorry

Foto: TV 2 Lorry

Foto: TV 2 Lorry

1 af 3

Parkeringskaos ved Royal Arena udeblev på åbningsaftenen

Størstedelen af publikum til Royal Arenas åbningskoncert med Metallica lod bilen blive hjemme, og det frygtede parkeringskaos udeblev.

Beboerne i området omkring Royal Arena havde frygtet for kaos, når 16.000 tilskuere fredag aften ankom til arenaens åbningskoncert med Metallica.

Særligt frygtede de lokale, at de mange koncertgæster ville tage alle parkeringspladserne i området.

Men de fleste valgte at følge København Kommunes opfordring om at finde en anden måde at komme til koncert på end ved at tage bilen.

Det er jo en fantastisk aften for Ørestaden

Kirsten Lindberg Andersen, formand for Ørestads Parkeringsforening

- Det er jo en fantastisk aften for Ørestaden, lød det lettet fra Kirsten Lindberg Andersen, der er formand for Ørestads Parkeringsforening.

Læs også Royal Arena vækker vrede hos naboer: "De sælger samme p-plads to gange"

Mange kom på cykler eller tog en taxa, men det største pres var på metroen.

- Vi synes, det er den bedste måde at tage herud på. Det virker meget enkelt. Vi er hoppet på på Nørreport, sagde Lærke Fredborg, der var kommet fra Århus sammen med en veninde for at gå til koncerten.

Det betød, at der faktisk var plads til dem, der tog bilen.

- Vi var her en time før. Der var ikke engang halvdelen af parkeringspladsen fyldt op, lød det fra en koncertgænger på parkeringspladsen.

Metroen vurderer i dag at omkring 8.000 mennesker stod i kø for at komme hjem, og at folk ventede i cirka en halv time.