Akrivfoto fra auktionshuset Bruun Rasmussen i Bredgade i København. Foto: Mogens Flindt - Scanpix

Par troede de havde en Warhol-kopi: Så fik de en god besked

Ægtepar fra Roskilde-området troede, de havde en Andy Warhol-kopi. Men ekspert hos auktionshus var af en helt mening.

Et ægtepar fra Roskilde-området kan med rette fejre weekend med en dyr middag og en ekstra god flaske rødvin, efter at de torsdag fik en glædelig besked.

Vores mand kom frem til, at der er tale om en ægte Warhol. Tilmed en sjælden en, som kun er lavet i to eksemplarer.

Henrik Schleppegrel, vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen.

Parret havde lagt vejen forbi auktionshuset Bruun Rasmussens vurderingsdag på Ros Gallery på Roskilde Havn, og det kom de næppe til at fortryde.

Med sig havde de det, som de mente, var en kopi af et Andy Warhol-litografi. Men eksperten hos Bruun Rasmussen var af en helt mening, skriver sn.dk.

- Vores mand kom frem til, at der er tale om en ægte Warhol. Tilmed en sjælden en, som kun er lavet i to eksemplarer, forklarer Henrik Schleppegrel, vurderingsekspert fra Bruun Rasmussen, til sn.dk.

Litografi af dronning Margrethe

Vi skal have stykket ind til en grundigere vurdering, men et hurtigt bud vil være, at det er 20-30.000 kroner værd, og det er jo en meget god besked at få, når man kommer med den tro, at man har en kopi hængende.

Henrik Schleppegrel, vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen.

Godt nok var det ikke ham, der vurderede litografiet. Men han fortæller, at det var dagens hotteste samtaleemne blandt vurderingseksperterne.

- Vi slutter jo altid af med en kop kaffe og en uformel snak, og så præsenterer vi kollegerne for det, vi oplever som dagens bedste indbragte effekter. Her kom Warholen højt op på listen. Det er et litografi af dronning Margrethe, men ikke det vi er vant til at se. Her er hun i profil. Det er desværre ikke håndsigneret, men kun tryksigneret. Det trækker lidt ned. Vi skal have stykket ind til en grundigere vurdering, men et hurtigt bud vil være, at det er 20-30.000 kroner værd, og det er jo en meget god besked at få, når man kommer med den tro, at man har en kopi hængende, siger Henrik Schleppegrel til sn.dk.

Billedet af dronning Margrethe, som kunstneren Andy Warhol i sin tid lavede et litografi af, kan du se ved at klikke HER.

Vurderingsdagen i Roskilde førte til 30-40 indleverede genstande, som skal på auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Læs også Kinesisk skænk fra auktionshus var fra Ilva

Læs også Auktionshus risikerer gigantbøde for horn og stødtænder