01:33

Kort nyt Video: Ida Guldbæk Arentsen - Scanpix

Foto: Ida Guldbæk Arentsen - Scanpix

1 af 2

Par med ikke-vestlig baggrund fylder i kontanthjælpsstatistik

Otte ud af ti af de københavnske ægtepar, hvor begge parter er på kontanthjælp, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere.

I mange år har politikerne kæmpet for at få ikke-vestlige ægtepar ud på arbejdsmarkedet blandt andet ved at skære i ydelserne. Men det er stadig netop disse par, der fylder mest i statisikkerne for københavnske kontantshjælpsmodtagere. Det skriver Berlingske. 

Et svar fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune viser ifølge Berlingske, at 85 procent af de københavnske ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. 

Læs også Gentofte-forældre i oprør over 16 nye tosprogede skolebørn

Overrepræsentationen er størst, når man fokuserer på ægte­par, der modtager kontanthjælp, men også når man fokuserer på kontanthjælpsmodtagere generelt, fylder gruppen en del. Således er 40 procent af de københavnske kontanthjælpsmodtagere ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere.

Kontanthjælp er blevet en livsstil

Ifølge Eskild Dahl Pedersen, der er leder af den boligsociale indsats i Mjølnerparken på Nørrebro i København er det blevet en livsstil for nogle borgere at leve af offentlige ydelser. 

- Vores beboere lukker øjnene for, at kontanthjælp er noget, man får, når man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er mange, der kalder det "løn" og siger noget som: "Nu får vi mindre i løn, fordi politikerne har lavet en ny regel". Det er simpelthen ikke lykkedes samfundet at få dem til at forstå, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse, siger han. 

Læs også Københavnere får penge tilbage i sag om integrationsydelse

Ifølge Eskild Dahl Pedersen beregner nogle af kontanthjælpsmodtagerne på, hvordan man kan få mest muligt ud af systemet ved at kombinere de forskellige former for understøttelse. De kan for eksempel få tilskud til både briller og tandlæge samt en friplads i institution, og de regner ifølge Eskild Dahl Pedersen på, om det overhovedet kan betale sig for dem at finde et arbejde. 

Det er kun nogle få tusinde mennesker, der ifølge Eskild Dahl Pedersen har denne livsstil, og derfor mener han ikke, at det isoleret set er et kæmpe stort problem her og nu. Men han peger på, at hvis man fremskriver det fem, ti eller 15 år, så står København straks med en større udfordring. 

Borgmester vil udbrede indsats

Den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, mener arbejdsløshed kan ramme alle. Ifølge hende gælder det om dagligt at følge op på borgerne. 

- Det kan ramme etnisk danske akademikere, og det rammer selvfølgelig også udsatte grupper som ikke-vestlige indvandrere. Derfor skal vi beslutte politisk, om vi vil give dem en hjælpende hånd eller lade dem sejle deres egen sø. Beskæftigelsesministeriet og eksperterne på området siger alle, at det ikke er nok at skære i ydelsen. I stedet skal vi stille krav og følge op næsten dagligt. I Mjølnerparken har vi investeret mange ressourcer i, at beboerne skal aktiveres hver dag, så vi hurtigst muligt kan få dem i virksomhedspraktik, fordi vi ved, at det virker. Derfor ønsker vi i de kommende budgetforhandlinger til september at udbrede indsatsen fra Mjølnerparken til flere udsatte områder, siger borgmesteren.

Læs også Charlotte må ikke få førtidspension: Mit hoved virker som et blinklys