Par kan blive viet i det gamle vandtårn

Hvis man er borger i Høje-Taastrup Kommune og har planer om at blive gift i efteråret, er der nu mulighed for at gøre noget helt særligt ud af dagen. Den 09.09.09 tilbyder borgmester Michael Ziegler nemlig at foretage vielser i det smukke, gamle vandtårn i Taastrup, skriver DAGBLADET Roskilde.

Hvis man er borger i Høje-Taastrup Kommune og har planer om at
blive gift i efteråret, er der nu mulighed for at gøre noget
helt særligt ud af dagen. Den 09.09.09 tilbyder borgmester
Michael Ziegler nemlig at foretage vielser i det smukke, gamle
vandtårn i Taastrup, skriver DAGBLADET Roskilde.
- Vi vil gerne gøre noget særligt ud af vielserne på denne
dato. Det kan være et tilbud til de par, som ikke ønsker et
kirkebryllup, men som på den anden side synes, at en vielse på
rådhuset er for uromantisk, siger borgmester Michael Ziegler.
Sidste år var der tale om et tilløbsstykke, da borgmesteren
foretog vielser ved Flintesø i Hedeland den 08.08.08. Derfor
følges der op på succesen i år, og denne gang med det historiske
vandtårn som ramme.
Vielserne vil foregå i eller ved vandtårnet alt efter
brudeparrets ønske. Oppe i tårnet er der plads til 16 gæster
udover brudeparret.
Ud over at være et godt tilbud til borgere i det romantiske
hjørne, ser borgmesteren vielserne som en mulighed for, at flere
borgere får øjnene op for det gamle vandtårn.
- Vandtårnet har i over 100 år været et vartegn for Taastrup
by. De senere års restaurering af tårnet er nu ved at være
gennemført, så det fremstår som en kulturhistorisk attraktion,
og det vil vi gerne gøre mere synligt ved at foretage vielserne
dér, siger Michael Ziegler.
Det tidligere vandtårn er i dag indrettet som udsigtstårn med
udsigt over hele Storkøbenhavn fra Roskilde Fjord til Øresund.
Restaureringen af tårnet afsluttes i august, og der er officiel
indvielse lørdag den 22. august.
Hvis man er interesseret i en vielse den 9.9.2009 kan man
henvende sig til borgmestersekretær Susanne Post på tlf. 43 59
18 45, e-mail: SusannePohtk.dk hurtigst muligt og senest inden
udgangen af august, således at det nødvendige papirarbejde kan
nå at blive foretaget.
Kommunen tager imod tilmeldingerne efter først til
mølle-princippet og husk at tilbudet kun gælder for borgere i
Høje-Taastrup Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik