Pape vil lade butikker dele overvågningsvideoer

Det skal være nemmere for butikker at finde frem til røvere og tyveknægte. Derfor vil justitsministeren give dem lov til at dele overvågningsbilleder.

Den konservative justitsminister Søren Pape Poilsen vil give erhvervsdrivende tilladelse til at kunne dele materialer med hinanden i et internt it-system.

Forslaget kommet på baggrund af en stor mediedækning af butikstyverier, hvor supermarkeder ulovligt har delt overvågningsbilleder for at finde frem til tyve, der har hærget deres butikker.

quote  Det er dybt ubehageligt som erhvervsdrivende at blive udsat for tyveri eller røveri. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan hjælpe de erhvervsdrivende med at advare hinanden om formodede gerningsmænd, siger justitsminister Søren Pape Poulsen i en pressemeddelelse.

Søren Pape Poulsen, Justitsminster, Kons.

Blandt andet har TV 2 Lorry kunne fortælle om Meny på Toftegårds Plads i Valby, der følte sig magtesløse og derfor greb til selvtægt og ulovligt delte et billede af en butikstyv, for at få personen fanget. 

Ministeren ændre loven, så det bliver muligt for butikkerne at dele overvågningsbilleder med hinanden i et internt it-system.

- Det er dybt ubehageligt som erhvervsdrivende at blive udsat for tyveri eller røveri. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan hjælpe de erhvervsdrivende med at advare hinanden om formodede gerningsmænd, siger justitsminister Søren Pape Poulsen i en pressemeddelelse.

Fredag har Pape sendt et lovforslag i høring. Det giver erhvervsdrivende mulighed for at dele overvågningsbilleder for at forhindre grove eller organiserede tyverier.

Opbakning fra Dansk Erhverv

Initiativet er udarbejdet efter dialog med Dansk Erhverv, oplyser ministeriet - og hos Dansk Erhverv er man tilfreds med forslaget.

- Det er et stort og vigtigt skridt i krigen mod tyve og andre kriminelle i detailhandel. Initiativet vil sikre større tryghed for medarbejderne og mindske tabet for butikkerne, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

quote Det er et stort og vigtigt skridt i krigen mod tyve og andre kriminelle i detailhandel. Initiativet vil sikre større tryghed for medarbejderne og mindske tabet for butikkerne, siger 

Henrik Lundgaard Sedenmark, Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Men politiets rolle er fortsat vigtig, understreger Søren Pape Poulsen.

- Det er naturligvis politiets opgave at efterforske og anholde de kriminelle, ligesom det også er politiet, der skal vurdere, om der skal offentliggøres signalementer eller andre oplysninger, der skal føre frem til en gerningsperson, siger han.

Et internt it-system har tydelige fordele, mener justitsministeren.

- Det kan nemlig være meget indgribende at blive hængt ud som lovovertræder i offentligheden, for eksempel på sociale medier eller andre steder på internettet. Derfor er det en god løsning, vi har fundet, så butikkerne kan dele billederne med hinanden, uden at man samtidig risikerer at hænge folk ud i offentligheden, siger Pape.

Der er betingelser, som skal være opfyldt, før en butik kan dele overvågningsbilleder.

For eksempel skal der være tale om billeder af en eller flere formodede gerningspersoner, som har begået eller forsøgt at begå berigelseskriminalitet. Eller lignende af en vis grovhed mod den erhvervsdrivende, oplyser ministeriet.

Der lægges op til, at lovændringen træder i kraft 25. maj.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik