Sophie Boe Booker er ængstelig.
Om godt to uger skal hun starte på sin videregående uddannelse i København. Det har hun længe glædet sig til, men der er bare ét større problem:
Hun har ikke noget sted at bo.
Og at finde tag over hovedet i Hovedstaden er mere end almindelig svært, har den unge kvinde fra Aalborg måttet sande:
- Det er megasvært. Jeg kan ikke finde noget. Jeg har skrevet mig op på både Kollegiernes Kontor i København, boligportalen og de forskellige facebooksider - og det er virkelig svært at finde noget som helst. Det er nærmest umuligt, specielt når man bor langt væk, siger hun.
Sophie Boe Booker er langt fra den eneste, der står i en boligknibe.
Ifølge Dansk Byggeri er der akut behov for 8.400 studieboliger alene i Hovedstaden. Omkring 23.000 studerende påbegynder i den kommende tid en videregående uddannelse i eller omkring København.
Bagud fra starten
Derfor er man i København gået i gang med at bygge det ene store kollegie efter det andet. I 2021 forventer Københavns Kommune, at der vil være bygget 6000 nye ungdomsboliger i byen.
Men det er alt for sent, mener Dansk Byggeri.
- Problemet er, at man er bagud fra starten af. Man skulle have startet med at bygge for flere år siden. Så det er først om nogle år, vi vil opleve, at boligmanglen bliver mindre, Andreas Fernstrøm, der er analysechef i organisationen.
- De seneste år er der også mange flere, som er startet på de videregående uddannelser. Så der er også behov for flere boliger, påpeger han.
Selvom det er fint, at der bygges nye studieboliger, så er der et overskyggende problem, mener Danske Studerendes Fællesråd: De nye boliger er nemlig alt for dyre.
- Mange af de ungdomsboliger, der bygges her i København, vil koste 5-6-7.000 kroner om måneden for meget få kvadratmeter. Så man kan sige, at selv om der bliver bygget, bliver der ikke bygget det, der er brug for - nemlig små betalelige boliger, siger forkvinde Sana Mahin Doost.
Sex for et sted at bo
Antallet af studerende på de videregående uddannelser er steget med 47 procent siden 2007.
Fordi de studerende står i en desperat situation, er man sårbar og villig til at acceptere alt for høje huslejepriser. Vi hører også om folk, som får tilbudt sex i bytte for et sted at bo
Hvis man kombinerer det med et i forvejen presset boligmarkedet i København, skaber man, i følge Danske Studerendes Fællesråd, et slaraffenland for fupmagere.
- Fordi de studerende står i sådan en desperat situation, er man sårbar og villig til at acceptere eksempelvis alt for høje huslejepriser. Vi hører også om folk, som får tilbudt sex i bytte for et sted at bo, siger Sana Mahin Doost.
I landets næststørste studieby, Aarhus, opererer man med en boliggaranti, der sikrer tag over hovedet til alle nye studerende. Ifølge Dansk Byggeri burde man gøre det samme i København.
- Det betyder, at i Aarhus kommer de nyoptagede studerende først i køen til ledige ungdomsboliger, så de slipper for at skulle sove på campingpladser eller i biler, siger analysechef Andreas Fernstrøm.
Borgmester vil ændre lovkrav for at sikre billige kvadratmetre
Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten er klar over, at København står med et stort problem.
Hun forklarer, at Enhedslisten har forespurgt, om det er muligt at kopiere netop tag-over-hovedet-garantien, som man kender fra blandt andet Aarhus, og implementere denne i København.
Men her løber man dog ind i en juridisk forhindringsbane. Kommunen har nemlig ikke lov til at agere boligselskab. I stedet er det op til private aktører eller almene boligselskaber at tage initiativ til en boliggaranti.
- Vi må desværre ikke agere boligselskab og bygge boliger. Jeg ville rigtig gerne bygge billige boliger til alle de mennesker, der gerne vil bo i København, men det må vi ikke som kommune, siger Ninna Hedeager Olsen.
Netop billige boliger er vigtigt at sikre, mener borgmesteren. Det gør med bedst ved at lade almene boligselskaber opføre.
- Det er vigtigt, at så mange som muligt af studieboligerne er almenboliger. Det er det, der gør, at det bliver en husleje, de studerende har råd til at betale. At sætte høje beløber af til grundkapital til de almene boligselskaber, så de har råd til at bygge flere boliger, synes jeg, er en stor del af løsningen, siger hun.
Det er vigtigt, at så mange som muligt af studieboligerne er almenboliger
Samtidig håber hun, at et bestemt lovkrav til kollegieværelserne kan ændres, så priserne på boligbyggerierne kan falde.
- Det kan gøre boligbyggerierne billigere, hvis vi kan bygge flere kollektive og færre private kvadratmeter. Desværre er lovgivningen lige nu sådan, at hvert eneste kollegieværelse skal have et køkken. Det fordyrer boligbyggeriet. Det vil vi meget gene have lov til at lave om, siger Ninna Hedeager Olsen.
Panikken breder sig
Tilbage i Aalborg leder Sophie Boe Booker videre efter et sted at bo. Tiden render ud, og hun er så småt begyndt at indstille sig på, at hun må søge alternative boligløsninger, hvis ikke et værelse byder sig de kommende dage.
- Jeg håber, jeg kan finde noget. Men jeg skal starte her om 16 dage, og der er der jo ikke lang tid til, så det tvivler jeg på, siger hun.
Hun nævner en campingplads som en mulighed. Men det er ikke drømmen, og derfor ikke noget, hun har tænkt yderligere over.
I det hele taget har processen med at søge bolig i en periode af ens liv, der i forvejen byder på store forandringer, været en overrumplende oplevelse.
- Jeg synes faktisk, det er lidt skræmmende at flytte til en ny by. At flytte derover uden at kende nogen og skulle starte på nyt studie, og så oven i det skulle finde et sted at bo. Det er ikke lige sådan, jeg havde regnet med, min studiestart skulle være.
