Fordelen ved
assistenterne er, at de ikke skal betales for forberedelse, og
at de er en fleksibel arbejdskraft, som kan bruges i de klasser,
hvor der er behov.
»Undervisningsassistenterne kan bidrage til,
at de svage elever får hurtigere hjælp, end det er tilfældet i
dag. Det betyder, at elevernes problemer i mange tilfælde vil
kunne løses, inden de udvikler sig i en sådan grad, at det
kræver anbringelse i en specialklasse.
Ud over at være en hjælp
for eleverne vil en assistentordning være billigere for
skolerne, fordi problemerne bliver taget i opløbet,« siger
uddannelsesordfører Christine Antorini (S).
Ordningen fungerer
allerede i Finland, og adjunkt Frans Ørsted Andersen, Danmarks
Pædagogiske Universitet, vurderer, at netop assistenterne er en
del af forklaringen på, at kun 6 pct. af eleverne i de finske
folkeskoler får den laveste score i den seneste
Pisa-undersøgelse mod 18 pct. i Danmark.
»I Finland virker
undervisningsassistenterne som en fleksibel ressource, der
hurtigt og effektivt kan hjælpe elever, der sakker bagud eller
laver ballade. Ordningen er helt sikkert en af grundene til, at
eleverne klarer sig bedre end i Danmark, der med fordel kunne
indføre samme form for hjælp,« siger Frans Ørsted Andersen, der
har skrevet en ph.d.-afhandling om forskellene på det danske og
det finske skolevæsen.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
er begejstret for tanken. Han er selv på vej med et oplæg om
emnet og har netop sat sine embedsmænd i gang med at undersøge,
om noget forhindrer skolerne i at ansætte assistenterne i dag.
