P-bøder til Musik i Lejet

Festivalen er så populær at op mod 10.000 har bevæget sig til Tisvildeleje denne weekend. Men mange finder en P-bøde på deres bil når de skal hjem efter at have nydt musikken.

47 rapporter var resultatet - efter at to betjente fra Nordsjællands Politi at fredag gik en patruljetur i Tisvildeleje, hvor det store arrangement Musik i Lejet stadig holdes - til i nat.

De to betjente kom på overarbejde, da de mellem klokken 16 og 24 patruljerede i byen, hvor knap 10.000 deltager i musik-festen.

De 15 af rapporterne vedrørte ulovligt parkerede biler, som fik en p-afgift, et enkelt mindre færdselsuheld og der blev skrevet seks rapporter om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Resten var overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

- Det er typisk folk, der tisser på gaden, fortæller vagtchef Palle Jørgensen, Nordsjællands Politi, til sn.dk. Nordsjællands Politi vil også patruljerer lørdag i Tisvildeleje.

Musik i Lejet har vokset sig fra en lille ælling på Stejlebakken i Tisvildeleje til en stor flot svane. Op mod 10.000 mennesker har indtaget badebyen til tre dage med musik og samvær.

Musik-festen slutter natten mellem lørdag og søndag med DJ Julius Sylvest som sidste mand på Skovscenen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik