Foto: Malte Kristiansen - Scanpix

Ozzy Osborne kommer til København

Rocklegenden og tidligere forsanger i Black Sabbath Ozzy Osborne er hovednavn ved festivalen Copenhell 2018.

En del af spændingen er nu udløst for de rock- og metalfans, som til sommer drager mod Refshaleøen i København for at deltage i metalfestivalen Copenhell.

Festivalen oplyser på sin hjemmeside, at Ozzy Osborne bliver hovednavn i 2018.

Sangeren var også på scenen under Copenhell i 2016, hvor han gav en afskedskoncert med det nu opløste rockband Black Sabbath, som spillede sin sidste koncert i Danmark. 

Læs også Copenhell gør status på rekordfestival

Ifølge festivalen kan man næste år forvente metalklassikere som "I Don't Know", "No More Tears", "Mr. Crowley", "Crazy Train", "Perry Mason", "Mama, I'm Coming Home".

I alt har Copenhell offentliggjort 16 navne, som indtager Refshaleøen i København næste år.

På plakaten er blandt andre Helloween, Nightwish, Parkway Drive, Kreator, Exodus og Sodom.

Copenhell løber af stablen på Refshaleøen torsdag 21. juni, fredag 22. juni og lørdag 23. juni. 

Læs også Hest fældede mand ved Hubertusjagt: Sådan har han det nu

Som noget helt nyt åbner festivalen til en opvarmningsdag 20. juni, hvor fire bands spiller.

Billetsalget til festivalen starter torsdag 9. november. De seneste to år har festivalen meldt om udsolgt.