Overvågning: Slut med fodgængere over Øresund

Det skal være slut med, at mennesker forsøger at krydser Øresund til fods. Det skal nyt overvågningssystem nu sætte en stopper for.

At Øresundsbroen og -tunellen er forbeholdt biler og tog er offentlig kendt.

Alligevel oplever personalet, at der en sjælden gang imellem er personer, som begiver sig ud på turen over Øresund til fods.

Det skal ny teknologi nu forhindre.

- Det er livsfarligt, og vi vil for alt i verden undgå, at nogen kommer til skade. Derfor installerer vi nu et varmefølsomt overvågningssystem, siger projektleder hos Øresundsbroens anlægningsenhed, Johan Nord, til Fokus Øresund.

Det varmefølsomme overvågningssystem vil opfange personer, som opholder sig i eller omkring tunnel-mundingerne til togforbindelsen.

Det siger sig selv, at det medfører en yderst farlig situation.

Systemet fungerer praktisk som et kamera, der måler varmen i området, og vil altså registrere, hvis noget er mistænksomt. Og det er der god grund til, siger Johan Nord:

- I efteråret lykkedes det en 11-årig dreng at komme ud på Peberholm, og personer er ind imellem set og stoppet på vej fra Danmark ud mod tunnelen ved Københavns Lufthavne.

- Inde i tunnelen er der kun en meter mellem toget og tunnelvæggen, og der er ikke noget at holde fast i, når toget kommer kørende i høj hastighed. Det siger sig selv, at det medfører en yderst farlig situation.

Foruden det nye system har Øresundsbroens anlægsenhed også sat advarselsskilte op udenfor tunnelen, så ingen er i tvivl om, at det er farligt at opholde sig på området.

Fordelen ved det nye system er, at man fra Øresundsforbindelsens side undgår at have bemanding ude på selve området, ligesom det allerede nu gør sig gældende på motorvejsstrækningen over sundet.

Systemet ventes at være fuldt implementeret i slutningen af marts måned.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik