Overskudsmad uddeles til socialt udsatte

Et nyt samarbejde mellem Netto og bevægelsen "Stop Spild Lokalt" sørger for omdeling af overskudsmad til socialt udsatte på Pinsedag.

Et godt måltid kan have stor betydning, og derfor bør mad ikke gå til spilde.

Det mener de både i Netto og i bevægelsen "Stop Spild Lokalt", som netop har lanceret et lokalt samarbejde.

Pinsemorgen vil frivillige fra bevægelsen hente overskudsmad fra de Netto-butikker, der er lukket på grund af helligdagen for derefter at køre det ud til ensomme, hjemløse og syge børn og voksne, der ikke selv kan forlade deres hjem. 

Senere på dagen vil frivillige stå i en bod på Nørrebro, hvor resten af maden deles ud til trængende sjæle.

Stiftet af 17-årig

"Stop Spild Lokalt" blev startet af den nu 18-årige Rasmus Erichsen i oktober 2016. Siden da er gruppen vokset enormt, og findes ifølge bevægelsen selv i 75 danske byer. Og nu er Netto altså også gået med i kampen.

- Hos Stop Spild Lokalt er vi stolte over, at kunne være med til at fordele alt denne gode mad, til folk der har særligt brug for det. Højtider som denne er ofte ekstra svære for socialt udsatte, hvorfor det er endnu mere vigtigt, at vi sørger for, de kan få gode måltider på bordet. Denne donation fra Netto betyder, at vi kan hjælpe endnu flere folk, end vi ellers ville kunne, siger Rasmus Erichsen.

 
 
Foto: TV 2 Lorry

Også for Netto er der en stor gevinst ved det nye samarbejde.

- Hos Netto mener vi, at mad skal spises. Vi har en klar ambition om at mindske vores madspild med 50 procent inden 2030. Derfor giver det god mening at fortsætte med at dele ud af vores friske overskudsmad ved højtider, ligesom vi gjorde i julen og til påske. Stop Spild Lokalt hjælper os med at sikre, at maden går til socialt udsatte. Vi håber, at så mange som muligt for glæde af maden og får en rigtig glædelig Pinse, siger Brian Seemann, Nettos landedirektør.

De frivillige vil stå i boden fra klokken 16-19 på Valhalsgade 4 på Nørrebro.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

Julemad

playGod julesamvittighed: Syv råd til at undgå madspild i julen

Frelsens Hær

playRekordmange har søgt om julehjælp i år - men Frelsens Hær mister vigtig indtægtskilde

indbrud i vinhandel kokkedal

Vinhandler fik stjålet for flere millioner kroners champagne i spektakulært indbrud

Black Friday

Guide: Sådan får du mest ud af Black Friday

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere