Overrasket mekanikerlærling vinder pris som Danmarks bedste

Dansk Metal og Dansk Automobilssportsunion (DASU) har kåret Årets Mekanikerlærling 2019.

- Jeg gik lige i sort et øjeblik, fortæller Jabbar Hassan glad

TV 2 Lorry, Dansk Metal og Dansk Automobilssportsunion overrasker ham på Mercedes-værkstedet på Amager, hvor han til dagligt arbejder, for han er ikke hvilken som helst lærling. 

Han kan nu kalde sig for Årets Mekanikerlærling 2019, fordi han er yderst arbejdssom, en god kollega og aldrig bange for udfordringer. 

- Det føles godt, at de andre kan mærke, at jeg prøver at gøre mit bedste. Det betyder meget for mig, for det er jo det her, jeg er ved at uddanne mig til. Det er stort for mig, siger han til TV 2 Lorry. 

Se videoen, hvor Jabbar overraskes med prisen som Årets Mekanikerlærling 2019.

Tog først en gymnasiel uddannelse

Dansk Metal og Dansk Automobilssportsunion (DASU) har kåret Årets Mekanikerlærling siden 2010. 

Det gør man, fordi man vil sætte fokus på faget i en tid, hvor der er udsigt til mangel på kvalificeret faglært arbejdskraft - også i mekanikerbranchen. 

Faktisk vælger under 10 procent af en undomsårgang nu at tage en erhvervsuddannelse i hovedstadsområdet, har TV 2 Lorry tidligere berettet. Og det er på trods af politikernes målsætning om, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2020.

Jabbar Hassan har da også allerede gennemført gymnasiet, fordi hans mor mente, at det var vigtigt, forklarer han. 

Han har dog altid haft en passion for biler, så nu kører han i den retning. 

Årets lærling

Alle danske værksteder – herunder tillidsrepræsentanter, værkstedschefer og kollegaer – kan indstille deres lærling til prisen. 

I år var 28 mekanikerlærlinge nomineret.
 

Repræsentanter fra Dansk Metal og DASU vælger vinderen på baggrund af begrundelserne fra kollegaerne. 

Alle kollegaer står bag Jabbar

- Jeg prøver at gøre mit bedste hver dag, når jeg kommer på arbejde. Både som lærling, men også som en god kollega. Så alle er glade, og så er jeg også glad, siger Jabbar Hassan til TV 2 Lorry. 

-Jeg kommer smilende og glad, og prøver at få alle til at være glade og smile, forklarer han. 

Og det er da også noget, som i den grad er blevet bemærket. 

- Jabbar du er dygtig og arbejdsom og frem for alt en rigtig flink fyr – med masser af humor, lød det i Dansk Metals begrundelse for kåringen. 

- Valget faldt på dig blandt mange kandidater, der var ekstremt gode. Men du var bare bedre end de andre. Du løser opgaverne til alles tilfredshed med et gåpåmod, der tager pusten fra selv de udlærte mekanikere. Din positive indstilling smitter af på kollegerne. Du er utrolig vellidt blandt alle, lød det videre. 

Diplomet blev overrakt af racerkører Nicolai Sylvest fra Jægerspris. Han er blandt Danmarks absolut største talenter på racerbanen. Jabbar Hassan vandt en tur med ham - samt et senere besøg hos et hold profesionelle løbs-mekanikere. 
Diplomet blev overrakt af racerkører Nicolai Sylvest fra Jægerspris. Han er blandt Danmarks absolut største talenter på racerbanen. Jabbar Hassan vandt en tur med ham - samt et senere besøg hos et hold profesionelle løbs-mekanikere. 
Foto: Simon Fals - Dansk Metal

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik