Overblik: Vejarbejde i København vil ingen ende tage

Cirka 10.000 gravetilladelser om året er de seneste år blevet udstedt af Københavns Kommune i forbindelse med vejarbejde. Irriterende for borgere og trafikanter, men nødvendigt, mener Kommunen.

Overalt i København dukker nye vejarbejdsprojekter hele tiden op. Hver år gives der nemlig i omegnen af 10.000 tilladelser til vejarbejde, og det ser ud til at fortsætte i hvert fald i de næste ti år.

Årsagerne er mange. Der bliver nemlig ved med at dukke nye projekter op, som kræver, at asfalten på vejene graves op.

- Skybrudssikring, fjernvarmesikring, genopretningsplaner med højere kvaliteter for vejene og nye internetforbindelser er nogle af de projekter, som Enhedschef i Center for Trafik og Byliv, Ivan Partov, remser op til TV2 Lorry.

Hos Københavns Kommune ved de godt, det er til gene for borgerne, når der er vejarbejde, siger enhedschefen. Derfor har de i løbet af de sidste år målrettet forsøgt at nedbringe antallet af genedage – dage, hvor trafikken omkring et givent vejarbejde bliver væsentligt forstyrret.

(Artiklen fortsætter under billedet. Hold musen over prikkerne og få mere information om vejarbejdet)

- Vi forsøger at gøre det så fremkommeligt som muligt, og så sikrer vi os at det samme hul ikke graves op igen og igen ved at koordinere alt det forskellige der sker, siger Ivan Partov.

Udover det har kommunen også intensiveret samarbejdet med entreprenørerne og har pr. 1 juli 2016 også indført bødestraf til de entreprenører, der ikke overholder tidsfristen.

Alt sammen har det ført til at antallet af genedage er reduceret med 14 procent fra 2014 til 2015.

Adspurgt om man som borger på noget tidspunkt kan forvente et København uden vejarbejde, svarer enhedschefen:

- Det tror jeg simpelthen ikke. Når man bygger et nyt hus, hvilket jo sker i København, så skal det have varme, vand, afløb og strøm. Og så skal der graves i vejen, for alle forsyningsledningerne ligger i vejen.

Vært Jesper Vorre talte onsdag med Vejdirektoratet om den trafikale situation.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik