Overblik: Terrorsporet gennem København

Torsdag den 10. marts begynder terrorretssagen mod fire unge mænd, der ifølge anklagemyndigheden og politiet har bidraget til de to terroranslag den danskfødte Omar Abdel Hamid el-Hussein udførte i februar 2015.

Den 14. februar 2015 holdt kulturhuset Krudttønden et debatmøde om ytringsfrihed, hvor den svenske kunstner og Muhammedtegner Lars Vilks deltog. Debatmødet fulgte i kølvandet på begivenhederne i Paris, hvor satiremagasinet Charlie Hebdo var blevet angrebet, og retten til ytringsfrihed blev truet på livet.

Vilks har siden 2007 levet under beskyttelse af den svenske efterretningstjeneste i døgnets 24 timer, efter han tegnede profeten Muhammed som en hund til en temaudstilling.

Derfor var politiopbuddet særligt skærpet til debatmødet, hvor både PET-livvagter, svenske livvagter og Københavns Politi medvirkede.  

Klokken 15.28 krydsede den sortklædte skudmand Omar Abdel Hamid el-Hussein Østre Fælled Torv, hvor han smed den sportstaske, som havde skjult et sort M/95 maskingevær, og bevægede sig målrettet mod Krudttønden på Serridslevvej.

Læs også: Omar - Terroristen

Kort efter åbnede han ild mod Krudttøndens glasfoyer, hvor flere livvagter, betjente og barpersonale opholdte sig.

Panikken spredte sig blandt debatmødets gæster, da de første skudsalver faldt, og en del flygtede ud af Krudttøndens foredragssal gennem en bagdør.

Udenfor stod Omar Abdel Hamid el-Hussein foran facaden med det fuldautomatiske maskingevær fra hæren – det maskingevær som afgav det dræbende skud mod den danske filmmager Finn Nørgaard.

Et øjenvidne fortalte få dage efter terrorangrebet til TV 2, at Finn Nørgaard forsøgte at overmande el-Hussein, men endte med at blive skudt på klos hold og dø kort efter. 

Læs også: Finn Nørgaard - Det første offer

Ved den første terrorhandling blev også fire politifolk såret af skud.

Da attentatmanden Omar Abdel Hamid el-Hussein flygtede fra Krudttønden, indledtes en regulær menneskejagt i de københavnske gader.

Gerningsmanden slog til igen efter midnat, den 15. februar – denne gang mod den jødiske synagoge i Krystalgade. Her skød og dræbte han den private vagt Dan Uzan, mens to betjente blev såret.

Læs også: Dan Uzan - Det andet offer

Det lykkedes for Omar Abdel Hamid el-Hussein at skjule sig for politiet indtil 04.22, hvor politiets aktionsstyrke skød og dræbte ham foran opgangsdøren ved Svanevej 1 på Nørrebro.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik