Overblik: Kommuner ser hen over hovedet på nabo-protester

Privat, ugeneret og solrig baghave? Ikke længere. Men det er ikke første gang en kommune tillader byggeri på trods af naboprotester.

På en parcelhusvej i Espergærde er disse nye bygninger skudt op – til stor ærgrelse og gene for naboerne i det gule murstenshus til højre.

I TV 2 Lorrys 19.30-udsendelse fortæller vi, hvordan naboerne har forsøgt at råbe Helsingør kommune op – men forgæves. 

Ikke et enkelttilfælde

Det sker dog også i andre kommuner, at man - i mere end én forstand - ser hen over hovedet på borgernes protester og opfører høje bygninger alligevel.

Høje bygninger i Køge centrum

Et eksempel er Køge kommune. Her protesterede en gruppe borgere hen over foråret mod en ny lokalplan, der gav tilladelse til at man må bygge højere i et område tæt på centrum. 

Marianne Iversen og en gruppe borgere startede gruppen ”Pas på Køge”, der samlede underskrifter ind mod den nye lokalplan.

- Nu vil man lovliggøre op til 15,5 meter. Vil man så dispensere for det fremadrettet? Så bliver det jo frygtelig højt til sidst, sagde Marianne Iversen dengang. 

Resultat: Trods protesterne blev den nye lokalplan vedtaget i august måned.

Etagebyggeri ved Damhus Tivoli

Et andet eksempel er Rødovre kommune. Her var der i slutningen af sidste år protester fra de kommende naboer til et højt etagebyggeri på Damhus Tivoli-grunden.

De mente, at det nye boligbyggeri kunne give et værditab på deres huse.

Resultat: Naboernes mange indsigelser kunne ikke forhindre, at lokalplanen i december 2015 blev vedtaget.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik