Sådan reagerede Hovedstadsområdets ministre på deres nye jobs

Danmark har fået ny trekløver-regering bestående af partierne Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Disse ministre er valgt i TV 2 Lorrys sendeområde.

Danmark har fået ny regering. Den nye trekløver-regering består af partierne Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

Med en ny regering følger også en række nye ministre. En del af dem er valgt i TV 2 Lorrys sendeområde - her følger et overblik:

Sæt din pil over den lyserøde plet, og læs, hvordan den ministerene reagerede på deres nye job:

Mød politikerne her: 

Lars Løkke Rasmussen

quote - Vi har lavet det stærkeste og mest gennemarbejdede regeringsgrundlag, Danmark har set.

Lars Løkke Rasmussen, Venstre, statsminister

Lille Lars fra Græsted i Nordsjælland er Danmarks statsminister. Lars Løkke Rasmussen fra Venstre forbliver i det ansvarsfulde hverv, ligesom han har gjort det siden Folketingsvalget den 28. juni 2015.

Statsministeren, som er opstillet i Sjællands Storkreds, udtaler i forbindelse med præsentationen af den nye regering, at den har det stærkeste regeringsgrundlag Danmark nogensinde har set.

Brian Mikkelsen

I Sjællands Storkreds findes desuden endnu en nyslået minister: Det Konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsen, der overtager embedet som erhvervsminister. Brian Mikkelsen har tidligere været kulturminister under VK-regeringen fra 2001 til september 2008, hvor han byttede kulturminister-posten ud med en plads som justitsminister.

Denne post bestred han også, efter Lars Løkke Rasmussen fortsatte VK-regeringen indtil 2010, hvor Løkke gennemførte en omfattende ministerrokade. Her blev Brian Mikkelsen udnævnt som økonomi-og erhvervsminister indtil 2011. Meget lig den post han nu skal bestride.

Claus Hjort Frederiksen

Venstremanden Claus Hjort Frederiksen er opstillet i Nordsjællands Storkreds og bliver ny forsvarsminister. Claus Hjort Frederiksen har tidligere været minister - ligeledes under VK-regeringen i 00'erne. Her sad han som beskæftigelsesminister fra 2001 til 2009. Herefter blev han udnævnt som finansminister under Lars Løkke Rasmussen fra 2009 til 2011.

Claus Hjort Frederiksen er siddende finansminister, men bliver med den nye ministerrokade udnævnt som forsvarsminister.

Sophie Løhde

Nordsjællands Storkreds kan også glæde sig over at holde endnu en minister på taburetten i Snapstinget. Her er tale om den nuværende sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V). Den 33-årige politiker skal i fremtiden være minister for offentligt innovation - en ministerrolle, der endnu ikke er klart defineret.

Anders Samuelsen

quote Fra nu af er jeg ikke Liberal Alliance, når jeg er udenrigs-minister.Fra nu af er jeg ikke Liberal Alliance, når jeg er udenrigs-minister.

Anders Samuelsen, formand for Liberal Alliance og udenrigsminister

Posten som udenrigsminister kommer Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, til at sidde på. Ministerposten er den første til stifteren af det liberale parti. Anders Samuelsen er - som den tredje minister - også opstillet i Nordsjællands Storkreds.

Simon Emil Ammitzbøll

Med sig får den nyslåede udenrigsminister partifællen Simon Emil Ammitzbøll (LA), der bliver udnævnt til økonomi- og indenrigsminister. Ligesom det gør sig gældende fra Anders Samuelsen, er ministerposten den første for Simon Emil Ammitzbøll, der er opstillet i Københavns Storkreds.

Søren Pind

Søren Pind (V), der også er opstillet i Københavns Storkreds, skal fortsat være minister. Han giver nøglerne til justitsministeriet videre, men overtager i stedet hvervet som uddannelses- og forskningsminister. Søren Pind har tidligere været både udviklingsminister og integrationsminister, før han blev justitsminister - en post som Pind gjorde en ære i at bestride, blandt andet i Facebook-opdateringen: "Der er en ny sherif på vej til byen", som han postede efter udnævnelsen.

Karen Ellemann

I Københavns Omegns Storkreds kan de glæde sig over, at den garvede politiker Karen Ellemann (V) fortsætter som minister. Ellemann er i den nye trekløverregering udnævnt som minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Karen Ellemann må derfor forlade posten som social- og indenrigsminister, som hun har besiddet siden 2015. Tidligere har Ellemann siddet som miljøminister.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik