Overblik: Det siger partierne om Venstres Roma-forslag

Regeringspartiet Venstre varslede igår et lovforslag for at komme de mange Roma-lejre i Danmark til livs: Sådan vil de andre partier agere.

TV 2 Lorry bringer her et overblik over partiernes reaktioner på Venstres kommende lovforslag, der skal gøre det muligt at fjerne romalejre i Danmark.

Først bringes Venstres foreløbige udmeldinger om forslaget, hvorefter de resterende partier reagerer og kommer med egne løsningsforslag: 

Venstre
Venstre
Foto: Logo

- Vi vil gøre det muligt for politiet at opløse lejre og grupper af tilrejsende. Det skal ikke være lovligt at okkupere bænke og parker, siger medlem af Retsudvalget og Udenrigsudvalget for Venstre, Jan E. Jørgensen og fortsætter:

- De efterlader mange gange et stort svineri,og det skal vi ikke stå model til.

- Kunsten er at lave en lov, der ikke kommer til at gå ud over tilbudsjægere, der ligger i kø foran butikker, en fyr, der ikke nåede det sidste tog hjem efter en bytur, eller en hjemløs, der sover en nat på en bænk, fordi der ikke er plads på herbergerne.

Han er fortrøstningsfuld i forhold til at samle flertal for det nye lovforslag.

- Det er et stigende problem, der skal gøres noget ved, og det kan jeg ikke forestille mig, der ikke er opbakning til, siger Jan E. Jørgensen til TV 2 Lorry søndag.

 

 
 
Foto: Logo

Hvad mener I om regeringens forslag om at kriminalisere Romalejre?

- Fra Konservatives side vil vi simpelthen ikke acceptere de her Roma-lejre. Derfor vil vi gerne være med til at skabe et lovmæssigt grundlag, så vi kan få det stoppet. Så vi synes, at lovforslaget er en god idé, siger Mette Abildgaard, der er politisk ordfører i Det Konservative Folkeparti.

Hvordan skal man løse problemet med udenlandske hjemløse som slår sig ned i store lejre?

- Dels skal vi sikre, at politiet kan gribe ind og opbryde de lejre, der er. Vi skal også forbi ambassaderne og få dem til at tage et større ansvar overfor den her problemstilling. Det er nogle af de værktøjer, som vi kan tage i brug, siger Mette Abildgaard til TV 2 Lorry.

 

 
 
Foto: Logo

Hvad mener I om regeringens forslag om at kriminalisere Romalejre?

- Først og fremmest er jeg spændt på at se det. Jeg er noget skeptisk over at høre noget af det, som lovforslaget skal indebære. For det første tvivler jeg på, at man kan lave det lovforslag uden at diskriminiere. Altså, at udenlandske borgere ikke må sove på gader og stræder, men at de danske hjemløse gerne må. Så jeg er spændt på at se det konkrete lovforslag. Og derudover er jeg skeptisk overfor tanken, fordi jeg ikke mener, at man skal lovgive på landsplan, bare fordi man har en problemstilling her og nu, siger Socialordfører i Liberal Alliance, Laura Lindahl.

Hvordan skal man løse problemet med udenlandske hjemløse som slår sig ned i store lejre?

- Selvfølgelig skal man tage det seriøst. Og man skal også tage det meget alvorligt, at borgerne, der bor omkring de her lejre, er bekymrede og føler sig utrygge. Det er en opgave for politiet at håndtere, og derfor mener vi klart i Liberal Alliance, at man må afsætte de ressourcer, som det kræver at sikre tryghed for borgerne i det her samfund, siger Laura Lindahl til TV 2 Lorry.

 

 
 
Foto: Logo

Hvad mener I om regeringens forslag om at kriminalisere Romalejre?

- Det synes vi er fornuftigt. Det er en udfordring, der har eksisteret i mange år, men uden nogen har gjort noget ved det. Derfor støtter vi det her lovforslag, siger gruppeformand hos Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, og tilføjer:

- Det er ikke nok at lukke lejrene, de skal også udvises. En del begår kriminalitet - og de skal hjælpes lokalt i stedet.

Hvordan skal man løse problemet med udenlandske hjemløse som slår sig ned i store lejre?

- Det vi har argumenteret for gennem årene, men aldrig har fåret flertal for: Politiet skal være mere opmærksomme på romalejrene, og køre ud og tjekke om de har rent mel i posen. Det er jo helt tydeligt, at en del af dem her lever af kriminalitet, og derfor er tjekkene dybest set med henblik på at udvise de pågældende.

- Det er et udbredt problem i Europa, og de, der løser det bedst, det er dem, som kører en nultolerance overfor den slags lejre, siger Peter Skaarup til TV 2 Lorry.

 

 
 
Foto: Logo

Hvad mener I om regeringens forslag om at kriminalisere Romalejre?

- Vi er positive overfor regeringens forslag, for vi synes heller ikke, at folk bare skal kunne slå lejr op alle mulige steder og chikanere andre. Vi mener, at den danske lovgivning trænger til et gevaldigt ansigtsløft, så den passer til den nye globaliserede virkelighed, hvor folk krydser grænser og lever som nomader, siger Mattias Tesfaye, der er indfødsretsordfører hos Socialdemokraterne.

- Den nye virkelighed ligger et meget stort pres på den danske velfærdsstat, fordi folk udefra ønsker at få del i de goder, vi har.

Hvordan skal man løse problemet med udenlandske hjemløse som slår sig ned i store lejre?

- Det er vigtigt at pointere, at Romaproblematikken ikke er en social opgave, men udelukkende en politiopgave. Derfor er det vigtigt, at vi politikere skaber den optimale ramme, så politiet kan udføre deres job på bedst mulig måde.

- Derfor er det en god idé, at kigge på om vi kan ændre lovgivningen, så den kan give politiet bedre redskaber i kampen mod disse lejre. For vi skal ikke tilbage til en tid, hvor folk levede som nomader, og vi skal heller ikke acceptere, at der udvikler sig romalejrer på flere hundrede mennesker, ligesom de oplever i Sverige og Norge, siger Mattias Tesfaye til TV 2 Lorry.

 

 
 
Foto: Logo

Hvad mener I om regeringens forslag om at kriminalisere Romalejre?

- Vi støtter regeringens forslag om at stramme lovgivningen, så den giver politiet øget mulighed for at opløse deciderede lejre af udenlandske hjemløse. Det lyder som et moderat og fornuftigt forslag. Det er i følge vores overbevisning ulovligt på den måde, at slå lejr op og svine, så det chikanerer andre mennesker, siger integrationsordfører fra De Radikale, Sofie Carsten Nielsen.

Hvordan skal man løse problemet med udenlandske hjemløse som slår sig ned i store lejre?

- Vi mener ikke, der er risiko for, at det vil diskriminere nogen, det handler jo bare om at loven skal følges.

- Men overordnet er det en EU-opgave, at løse denne romaproblematik. Det er en nomadegruppe, som er svær at håndtere for de enkelte lande, siger hun.

- Jeg synes heller de østeuropæiske lande gør nok for at være med til at løse denne opgave med udenlandske hjemløse, som er et stigende problem over hele Europa. Derfor skal der mere fokus på romaproblematikken i EU, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.

 

 
 
Foto: Logo

 

Hvad mener I om regeringens forslag om at kriminalisere Romalejre?

- Vi mener naturligvis, at det er en helt forkert vej at gå. For det første er det mig bekendt ulovligt at diskriminere på baggrund af race eller etnisk oprindelse. Et forslag som det, V stiller, er jo diskriminerende overfor romaer, da det kun gælder denne befolkningsgruppe, siger Retsordfører for Alternativet, Carolina Magdalene Maier, og fortsætter: 

- For det andet skal vi huske, at romaer er forfulgte over hele Europa, ikke kun i Danmark. Derfor er det jo ikke uden årsag, at de slår sig ned på offentlige områder, som de gør. I øvrigt er det interessant, at V påpeger, at en af grundene til et ønske om et forbud er, at romaerne sviner i de områder, de slår sig ned. Og samtidig nævner V’s ordfører, at forbuddet jo skal skrues sammen, så det ikke rammer andre grupper, som ’okkuperer’ offentlige rum – f.eks. mennesker der står i kø til et udsalg.

Hvordan skal man løse problemet med udenlandske hjemløse som slår sig ned i store lejre?

- Vi efterlyser lidt perspektiv. Og så må vi holde os til, at den enkelte kommune har opgaven med at sørge for sine offentlige områder, herunder også at sætte politiet på opgaven, såfremt lovgivningen bliver overtrådt, og der er behov for politiets hjælp. Ligesom vi har et retssystem, som sanktionerer når borgere overtræder lovgivningen.

- Så nej tak til et forbud, som jeg i øvrigt er ganske sikker på er i strid med lovgivningen, da det diskriminerer på baggrund af race/etnicitet, siger Carolina Magdalene Maier.

 
 
Foto: Logo

Hvad mener I om regeringens forslag om at kriminalisere Romalejre?

- Venstre er jo ikke kommet med noget særlig konkret. De siger, at de vil lave en lov, der gør det muligt at flytte de her Roma-lejre. Og det vil vi sådan set gerne være med til. Men for os er det rigtig vigtigt, at vi hjælper de her mennesker på vej, siger gruppeformand hos SF, Jacob Mark.

Hvordan skal man løse problemet med udenlandske hjemløse som slår sig ned i store lejre?

- Vi vil faktisk gerne være med til at få flyttet de romalejre, som ligger i forskellige byer. Det, som vi foreslår, er, at man i storbyerne og i de byer, hvor der er brug for det, får oprettet nogle transitrum, hvor de sociale myndigheder og politiet sammen kan få afklaret, hvordan romaernes forsatte skæbne i Danmark ser ud. Hvordan får man dem hjem, eller hvad de skal lave, hvis de fortsat skal blive i Danmark, siger Jacob Mark til TV 2 Lorry.

 

 
 
Foto: Logo

Hvad mener I om regeringens forslag om at kriminalisere Romalejre?

- Jeg tror ikke, at man kan kriminalisere fattigdom. Jeg tror derimod, at man vil skabe flere problemer med det her lovforslag. Hvordan skrue man i det hele taget sådan en lov sammen uden at diskriminere? Hvad er det for en opgave man sætter politiet til? Hvornår er der tale om en Romalejr og hvornår er der tale om en lejr med danske hjemløse?, siger beskæftigelsesordfører i Enhedslisten, Finn Sørensen, og fortsætter:

- Jeg tror ikke, at det bliver til at administrere - det er ren signalpolitik fra regeringens side.

Hvordan skal man løse problemet med udenlandske hjemløse som slår sig ned i store lejre?

- Men det er helt tydeligt, at vi har et problem, når beboerne bliver chikaneret af de uhumske lejre. Så det skal der gøres noget ved.

- Vi har for mange år siden stillet et forslag om, at man skulle indføre nogle transitrum, hvor man kan sørge for, at de udenlandske hjemløse kan overnatte under værdige forhold. Samtidig vil man også få muligheden for at forklare dem, at hvis de har fået at vide, at man skal tage til Danmark, hvis man er fattig, så er der noget, de har misforstået. Derefter kan man hjælpe dem med at komme hjem.

- Det betyder, at der skal tilføres flere penge til kommunerne, så de kan administrere disse transitrum og sørger for at få skabt kontakt til de udenlandske hjemløse og lokket dem ind i transitrummene, slutter Finn Sørensen til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik