Mere end hver tredje offenltigt sygeplejerske i Region Hovedstaden holder igen med kritik af deres arbejdsplads, viser en analyse, som Dansk Sygeplejeråd har lavet.
De ansatte er bange for represalier fra deres arbejdsgiver. Men hvad må man egentlig sige, som offentligt ansat?
Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige debat
Justitsministeriet har netop opdateret vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Samtidig arbejder man lavet et nyt e-læringsforløb, som vil være klar i foråret 2017. Det er målrettet ledere og arbejdsgivere, der ikke altid kender reglerne for de ansattes ytringsfrihed.
- Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige debat, skriver tidligere justitsminister, Søren Pind (V), i forordet til vejledningen til reglerne.
Neden for er vejledningen gengivet i fem punkter.
Det må du sige som offentligt ansat
- Udtal dig som privatperson om dine arbejdsforhold: Skriv og sig det klart og tydeligt, at du udtaler dig på egne vegne – og ikke på arbejdspladsens vegne.
- Overhold tavshedspligten overfor den enkelte borger, barn, patient mv. Du må ikke videregive fortrolige oplysninger. De tavshedsbelagte oplysninger skal være effektivt anonymiseret.
- Hold det fagligt og sagligt: Kom ikke med grove, ærekrænkende udtalelser om fx leder/arbejdsplads. Du må gerne ytre dig kritisk om dine arbejdsforhold, men lad være med at svine chefen og arbejdspladsen til, for så kan det være et brud på loyalitetspligten.
- Din chef må ikke true dig til tavshed ved at henvise til ”loyalitetspligten”: Ledelsen må ikke pålægge offentligt ansatte andre begrænsninger i deres ytringsfrihed end dem, der er beskrevet i Justitsministeriets vejledning.
- Hvis du er eller har været centralt placeret i myndighedens interne beslutningsproces, kan du være underlagt begrænsninger i at ytre dig om dit eget arbejdsområde. Ansatte med funktioner, der ligger langt fra de politiske og administrative beslutningstagere, og som derfor heller ikke er eller har været aktivt medvirkende i beslutningsprocessen, vil dog sjældent være omfattet af denne begrænsning.
