Menneskers gode intentioner kan blive fatale for de sælunger, der er begyndt at dukke op ved de nordsjællandske kyster.
Blød pels og våde øjne kan i den grad få beskyttelsesinstinktet frem i folk. Mange bliver unødvendigt bekymret. Så begynder de at sætte hegn eller skilte op.
Ifølge Niels Worm, der er vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Nordsjælland, modtager man i øjeblikket adskillige henvendelser fra borgere, der har set en sælunge på stranden, som de tror er i nød. Sandheden er dog i de fleste tilfælde en helt anden.
- Vi har den årlige tilbagevendende situation med sælunger, der kommer ind på strandene.
- Der er en sælunge, der i disse tider cirkulerer frem og tilbage på nordkysten. Den har været set ude vestpå ved Liseleje og østpå helt oppe ved Gilleleje. Den flytter sig fra nat til nat, og hver morgen når den dukker op, får vi mange henvendelser på den, siger Niels Worm, der har brugt meget af sin arbejdstid på at besvare de mange opkald.
20 opkald på én dag
Alene fredag modtog Naturstyrelsen Nordsjælland cirka 20 opkald, der alle omhandlede den samme sælunge. I den anden af røret sad der bekymrede borgere, som troede, at sælungen var efterladt og i nød.
Ifølge Niels Worm er naturen dog indrettet således, at en sælunge i mange tilfælde ligger alene på kysten, fordi dens mor er ude og finde føde i havet, så hun kan producere tilpas meget sælmælk til sit afkom.
En sælunge vokser fra fire-fem kilo, når den bliver født, til 28-30 kilo efter et par måneder. Så det er enorme mængder fisk, moren skal fiske, forklarer Niels Worm.
Sidste år havde vi nogle, der havde dannet et vagtværn, så de lå ude på stranden i døgndrift og holdt øje med sælungen og fodrede den.
- Moren kommer typisk én gang i døgnet ind og henter ungen, hvorefter de er sammen i et kvarter til tyve minutter, mens ungen optager næring fra moren. Herefter bliver ungen lagt op stranden igen, siger han.
Mor og unge finder næsten altid hinanden igen, hvis ikke de forstyrres. Men der er desværre mange eksempler på, at sælerne bliver forstyrret af mennesker, der ikke helt forstår sig på naturen.
- Blød pels og våde øjne kan i den grad få beskyttelsesinstinktet frem i folk. Mange bliver unødvendigt bekymret. Så begynder de at sætte hegn eller skilte op. Sidste år havde vi nogle, der havde dannet et vagtværn, så de lå ude på stranden i døgndrift og holdt øje med sælungen og fodrede den, fortæller Niels Worm.
Afliver flere sælunger
Hvad mange dog ikke ved, er, at de på den måde gør sælungen en stor bjørnetjeneste, der kan få fatale konsekvenser.
- Så længe, der er mennesker, der opholder sig i nærheden af ungerne eller sætter kasser, brædder og skilte op, så tør moren ikke gå ind og hente sin unge. På den måde ender vi i en situation, hvor alle de så ellers gode intentioner gør, at båndet mellem moren og dens unge bliver brudt, og ungen i sidste ende efterlades, siger vildkonsulenten.
Sidste år skete det op til flere gange, og flere sælunger måtte derfor aflives. Derfor opfordrer Niels Worm borgere til at holde behørig afstand til ungerne og lade naturen gå sin egen gang.
- Hvis vi kunne få en højere grad af forståelse for, at man skal holde snitterne fra sådan en sælunge, og at der ikke er grund til at ringe til diverse myndigheder for at sige, at den er der, så vil vi spare en masse tid og kunne undgå at aflive dem, siger han.
Ifølge Niels Worm er sælsonen først lige begyndt. Sælungerne bliver nemlig typisk født i sidste halvdel af maj.
