Arkiv Foto: Lorry

Over tusind nye navne inddraget i politiets COP 15-registre

Politiets registreringer i kølvandet på masse­anholdelserne under klimatopmødet i København 2009 er mere omfattende end hidtil oplyst.

 

Ifølge Informations oplysninger har politiet inddraget navne på 1.300 nye personer i forbindelse med erstatningssagen. Hidtil er det kommet frem, at en særlig efterforskningsenhed i Københavns Politi har indsamlet oplysninger om de 944 personer, der blev frihedsberøvet under den store klimademonstration lørdag den 12. december 2009. Oplysningerne om de 944 frihedsberøvede fylder således over 1.000 sider i sagen.

Nu viser det sig ifølge Informations oplysninger, at et specielt bilag 12/AÆ, »Liste over relevante eksempler med underbilag«, som kammeradvokaten har sendt til Østre Landsret, indeholder oplysninger om flere end 1.300 andre personer, bl.a. navn, personnummer, adresse og nationalitet, selv om disse ikke nødvendigvis har været frihedsberøvet under topmødet og, stadig ifølge Informations oplysninger, ikke engang indgår i den verserende erstatningssag.

 

      Politiet mener nytten af registreringerne er åbenlys. Bilag 12/AÆ indeholder oplysninger om 37 personer, som er »relevante eksempler« udvalgt blandt de 81 danskere, der efter at være blevet frihedsberøvet i december 2009 siden har anlagt sag mod politiet og fået byrettens ord for, at masseanholdelserne var ulovlige.

De 37 har tidligere »været sigtet og/eller i kontakt med politiet« i forbindelse med f.eks. deltagelse i uroligheder, ildspåsættelser, vold, hærværk, opløb, maskeringsforbud og overtrædelse af ordensbekendtgørelser.

Ifølge politiet var hele den store gruppe, der blev frihedsberøvet den 12. december, en del af den såkaldte sorte blok.

Og når så mange som 37 af de 81 viser sig at være, hvad kammeradvokaten beskriver som »kendte uromagere«, kan det næppe være et tilfælde. Det bestyrker ifølge kammeradvokaten politiets vurdering af, at det netop var deltagere i den sorte blok og ikke blot fredelige demonstranter, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, der blev indfanget af politiets knibtangsmanøvre på Amagerbrogade. Dengang havde politiet naturligvis ikke disse oplysninger, da de iværksatte frihedsberøvelsen for snart to år siden.

Oplysningerne om de 944 frihedsberøvede har politiet sidenhen fundet i to registre, som offentligheden ikke ved meget om, kaldet henholdsvis POLSAS og POLMAP Lite (se faktaboks). Derimod har politiet ikke indhentet oplysninger fra kriminalregistret. Med henvisning til persondataloven vurderer kammeradvokaten, at politiets indsamling og registrering af de mange personlige oplysninger er lovlig.

 

      Advokaterne Knud Fold­schack og Christian Dahl­ager kritiserer, at kammeradvokaten undlader at oplyse retten om, at politiet ud over de to registre også har indsamlet oplysninger fra internettet og Facebook-profiler og i den forbindelse brugt betydelige ressourcer på at kortlægge de 37 »relevante« personers politiske observans, deres foreningsarbejde, deres deltagelse i tidligere demonstrationer osv.

I samme forbindelse henviser advokaterne til en formulering i et tidligere skrift fra kammeradvokaten, der taler om personer, »som i politiets registre er kendt for at være professionelle demonstranter«.