Over 40 millioner streams: Hvem er De Danske Hyrder?

Rapkolletivet De Danske Hyrder fra Vestegnen er ukendt for mange, men ikke desto mindre er deres numre blevet streamet millioner af gange.

Du har formentlig ikke hørt om det danske rapkolletiv fra Vestegnen. Endnu.

Men der er ingen tvivl om, at De Danske Hyrder er på vej frem. Deres musik har over 40 millioner streams på streamingtjenesterne, det er vel at mærke uden at deres numre har været spillet sådan rigtig i radioen.

quote Det siger noget om, hvor langt man i virkeligheden kan nå på egen hånd, når man netop formår at ramme ungdomssegmentet, og levere noget, som er ægte for dem, og som de kan se sig selv i

Rosa Stilgren, Gaffa

5 drenge fra Vestegnen

Gruppen tæller de fem faste medlemmer: Theodor Praëm, Frederik Bering, Adam Samuelsen, Oliver Sjur og Martin Dam. De er alle 24 år.

Det begyndte i 2013, hvor gymnasiedrengene, som alle er fra Albertslund (på nær Martin, der er fra Glostrup) begyndte at skrive sange til hinanden - egentlig mest for sjov - inden de skulle i byen.

 - Det startede med nogle fødselsdagssange, og så handlede det bare om, hvad laver vi lige nu, siger Adam Samuelsen.

Lagde selv musikken på Spotify

En ven havde et studie, så musikken blev god og lige pludselig havde de så mange sange, at det faktisk var et album. De fandt selv ud af at lægge det hele på Spotify.

- Vi tænkte, lad os lægge det ud, så vores omgangskreds kan høre, hvad det er, vi går og laver, for vi syntes selv, det var sjovt - vildt useriøst - men sjovt, siger Adam Samuelsen.

Ramte pludselig et publikum

De lavede også en række videoer, som de lagde på Youtube.

Derefter tog tingene fart, for musikken og videoerne, som blev til for sjov og blev delt, så venner og familie kunne følge med, ramte meget bredere end gruppen nogensinde havde turde håbe på, og pludselig stod de med et stort og meget dedikeret, ungt publikum.

 - Det gav blod på tanden, siger Oliver Sjur.

Deres mest sete video er sangen '15 år,' som har over 500.000 visninger på Youtube.

I 2016 blev de kåret som årets koncert på Vega og se har spillet på flere festivaler. Blandt andet på Tinderbox og Smukfest. Til Jelling Festival fik de sikkerhedsansvarlige sved på panden, da der dukkede 1.600 mennesker op til De Danske Hyrders koncert, som egentlig kun havde plads til 450. 

Ægtheden er central

Det er ikke tilfældigt at De Danske Hyrder kan fremvise 40 millioner streams og Youtube-videoer, som er set hundredetusindvis af gange.

 - De startede som en vennegruppe, der havde det sjovt med at lave musik og skrev tekster om at drikke billige fakta-øl, og det er der jo en kæmpe gymnasiekultur omkring - det kan alle relatere til, siger Rosa Stilgren, der er skribent for musikmagasinet Gaffa.

Men det handler ikke kun om sjove bajer-tekster, det handler også om ægthed, forklarer Rosa Stilgren: 

 - Der er en større reaktion på, dem, som virker ægte og som sig selv, og ikke virker som et produkt af et pladeselskab. Det siger noget om, hvor langt man i virkeligheden kan nå på egen hånd, når man netop formår at ramme ungdomssegmentet, og levere noget, som er ægte for dem, og som de kan se sig selv i, foklarer hun.  

De Danske hyrder er gæster i programmet Den Perfekte Fridag.

quote De Danske Hyrder

- Deres sange handler om fællesskab og ungdomsliv.- Gruppen er netop taget på forårstour og har 12 koncerter på programmet fordelt i hele Danmark.- Numrene: Billige bajer, 15 år, Fakta og Jeg er fuld hele tiden og pisse ligeglad du, er blandt deres mest sete numre på Youtube.- De har udgivet fire albums - de to første albums udgav de uden pladeselskab.Deres senste album hedder Flyvende, og indeholder færre sange om bajere end tidligere albums.- To af deres albums er gået guld, og tre af deres sange er også gået guld.

 

 

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Vilde heste

play
Oplev i weekenden:
Hestesafari på Amager Fælled

Roskilde Festival

playArrangører overvejer lyntest af deltagere på Roskilde Festival

roskilde festival

Roskilde Festival klar til 2021: 29 navne er klar

Statue løftes ved Glyptoteket

playHer bliver 116 år gammel statue flyttet for første gang

Albertslund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere