Det viser nye tal, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har givet metroxpress.
»Vi redder liv og slipper samtidig for, at børn skal falde over brugte sprøjter i parkerne og støde på narkomaner, der fixer i trappeopgange eller på legepladser,« siger Astrid Krag (SF), minister for sundhed og forebyggelse, til metroxpress.
Det er imidlertid ikke nok til at overbevise oppositionen om, at fixerum er en god idé.
»Det er selvfølgelig glædeligt, hvis misbrugerne har fået hjælp, men fixerum løser ikke misbrugernes problemer - de lever stadig i social armod og med urene stoffer, kriminalitet og prostitution,« siger Venstres psykiatri- og forebyggelsesordfører, Jane Heitmann til metroxpress.