Ottesens semifinale måtte udsættes: Jeg blev kidnappet

Medalje-håbet fra Lyngby, Jeanette Ottesen, var fanget i en bus i OL-byen, da hun skulle svømme semifinale i 50 meter fri.

Svømmestjernen Jeanette Ottesen missede natten til lørdag en plads i OL-finalen i 50 meter fri.

Det var planen, at Ottesen og Pernille Blume skulle i vandet klokken lidt i fire dansk tid, men semifinaleafsnittet måtte udsættes med godt 40 minutter. Årsagen var, at Ottesen og to andre svømmere var på afveje i en bus i OL-byen.

- Jeg var på bussen, da jeg skulle svømme, siger Ottesen, der satte 11. bedste tid af de 16 svømmere i semifinalerne.

- Vi blev kidnappet. Det var lidt vildt, fortsætter hun.

Buschaufføren vidste angiveligt ikke, hvor han skulle køre dem hen.

- Det tror jeg ikke, at han gjorde. Vi endte ude på atletikstadion. Så fik jeg set det. Det var meget rart. Det havde jeg ikke set før, siger den 28-årige dansker og griner.

- Vi var tre piger, som skulle svømme 50 meter crawl, der var på bussen.

Spørgsmål: Spolerede det noget for dig?

- Det ved jeg ikke. Det kan man diskutere. Det er ligegyldigt nu.

Pernille Blume satte ligesom i indledende heat den hurtigste tid af alle svømmere i semifinalerne, og den 22-årige dansker må nu regnes som en medaljekandidat. Jeanette Ottesen håber på landsmanden.

- Det er flot, og jeg glæder mig til, at vi får en medalje i morgen, siger hun.

Fredag blev også dagen, hvor Jeanette Ottesen mistede sin danske rekord til Blume. I indledende heat kortede hun 17/100 sekund af Ottesens danske rekord. Nu lyder den på 24,23 sekunder og tilhører Blume.

Rekorden betyder ikke det store for den seks år ældre Ottesen.

- Nej, det gør den ikke, siger hun.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik