Otte kommuner vil gøre det af med å-kaos

Nyt politisk samarbejde skal løse udfordringer, når Værebro Å løber over sine bredder.

Det skal være slut med kaotiske oversvømmelser, når Værebro Å løber over sine bredde.

Derfor indleder otte kommuner, tre forsyningsselskaber og Region Hovedstaden nu et samarbejde om åen, der slanger sig 19 kilometer fra Smørmosen ved Bagsværd til Roskilde Fjord. 

Egedal Kommune har taget initiativ til det tværkommunale samarbejde - hvor oversvømmelserne særligt er et problem på grund af åens lille fald, og fordi kommunen ligger som den sidste del og vandet derfor flyder ud på landbrugsjorden og ødelægger den. 

Data indsamles

Og med udsigt til hyppigere skybrud må der nu politisk samarbejde til. Planen er, at der til foråret skal indsamles data, som skal vise vandets adfærd i hele å-systemet, siger Bo Vesth (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Egedal Kommune.

- Jeg er meget glad for, at alle 8 formænd i kommunerne og regionen, samt forsyningerne har sagt ja til, at vi står sammen om at finde fælles løsningerne på oversvømmelserne i Værebro Å. Vores første møde har givet en stærk base at stå på, og vi er klar til at gå i gang med arbejde, siger han. 

Værebro Å er hele 87 kilometer lang, når man tager de tilløbende åer med. 

Fakta

  • Samarbejdet omfatter otte kommuner: Allerød, Frederikssund, Herlev, Ballerup, Furesø, Gladsaxe, Roskilde, Egedal Kommune.
  • Tre forsyningsselskaber: FORS, Novafos, HOFOR, samt Region Hovedstaden. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik