Østsjællands Beredskab tager form

Det vigtigste er, at borgerne kommer til at føle sig trygge, lyder det fra bestyrelsen af nyt østsjællandsk beredskab.

Selv om de nuværende beredskaber er forskellige, er man næsten i mål med udformelsen af Østsjællands Beredskab.

Sådan lyder det fra den midlertidige bestyrelse bag det nye beredskab, som omfatter kommunerne Greve, Solrød, Køge, Roskilde, Stevns, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.

Formand for den midlertidige bestyrelse og borgmester i Stevns Kommune Mogens Haugaard Nielsen har store forventninger til det nye beredskab.

- Det helt afgørende for os er, at borgerne skal føle sig trygge, og at de får en umiddelbar tillid til det nye beredskab. Vi er i gang med at skabe et stort og meget professionelt beredskab, men vi er samtidig meget opmærksomme på den lokale forankring, og der skal være plads til kommunale forskelligheder, siger Mogens Haugaard Nielsen.

Leder af det kommende beredskab, beredskabsdirektør Lars Robetje, understreger, at overgangen til et nyt fælles selskab ikke ændrer på behovet for dygtige frivillige kræfter.

- Selv om vi nu skaber et stort selskab med stærke kræfter, så er de frivillige stadigvæk en utrolig vigtig ressource. De kender de lokale forhold og har spillet en meget vigtig rolle i forbindelse med eksempelvis stormflod, festival og forebyggelseskampagner, siger Lars Robetje.

Vedtægterne, ejerstrategien og de økonomiske rammer for Østsjællands Beredskab skal nu til politisk godkendelse i de otte kommuners kommunalbestyrelser. Dette vil ske i løbet af august og september.

Østsjællands Beredskab skal betjene små 320.000 indbyggere og et område på knapt 1000 kvadratmeter.

Det samlede årlige budget er i størrelsesordenen 100 millioner kroner, oplyser Stevns Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik