Øst-tyve hærger hele Sjælland.

Politiet har i øjeblikket travlt med østeuropæiske tyve, der plager hele Sjælland med indbrud. De rykker fra by til by og har netop hærget Roskilde.Det skriver Dagbladet Roskilde.

På blot to uger er mindst syv østeuropæiske personer
sat i forbindelse med forbrydelser i Roskilde og omegn. I tre
tilfælde er der tale om indbrud i private boliger og biler, og i
et andet er der tale om et røveri mod en ældre mand i Viby.

Vicekommissær Ove Petersen fra Midt- og Vestsjællands Politi
bekræfter, at det er sæson for østeuropæiske tyveknægte.- Ja,
der er helt klart en stime af østeuropæere heroppe nu, som begår
kriminalitet.

Vi ligger og ræser rundt efter dem og standser
alt, hvad der ligner udenlandske biler, siger Ove Petersen, der
er leder af en særlig indsatsgruppe, som har specialiseret sig i
indbrud. Den særlige gruppe tager sig af indbrud i private
boliger, hvor der den sidste halvanden måned har været 75 af de
såkaldte underboringer i politikredsen.

Det er en fremgangsmåde,
som østeuropæiske indbrudstyve ofte benytter, og derfor kan
politiet følge deres spor.- De kommer i en stime og pludselig en
dag, så stopper de, og så ser vi, at indbruddene fortsætter i en
anden politikreds, siger Ove Petersen.

Tre rumænere blev
fornyelig anholdt efter at have begået en række indbrud i Viby.
En polsk mand er anholdt for indbrud i biler, og fredag i sidste
uge var 75 af genbrugsfirmaet Trasborgs containere i Roskilde
udsat for indbrud. Direktøren i firmaet er ikke i tvivl om, at
det er polakker, der står bag, da de flere gange er taget på
fersk gerning.

Tirsdag i denne uge beskrev en ældre mand fra
Viby fire sigøjnerlignende personer som dem, der bed ham
kraftigt i hånden og tog hans pung med 1000 kroner i. Det
lykkedes senere politiet at anholde otte sigøjnere, men de blev
senere løsladt, da der ikke var bevis for, at de stod bag
røveriet.

Ove Petersen fortæller, at de tre rumænere, der blev
anholdt i Viby, har forklaret, at de er i Danmark for at
arbejde. De mødtes med en formidler på Hovedbanegården i
København, da de ankom, og han skulle have nogle penge for at
hjælpe dem.- Deres penge slipper hurtigt op, og så begynder de
at lave indbrud.

De tre rumænere kørte rundt i en svensk
indregistreret bil, som er ejet af en kvinde i Sverige, der har
en del andre biler indregistreret. Så det virker som om, der er
en eller anden form for organisering, siger Ove Petersen og
fortæller, at det lige nu ser ud som om, tyvene er rykket til
Nordsjælland.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik