Efter at stemmerne blev talt op i Lyngby-Taarbæk, stod det mere eller mindre klart, at den konservative borgmester Sofia Osmani ville forsætte på tronen.
Men først nu her onsdag formiddag, er det endelig officielt bekræftet, at Osmani fortsætter som borgmester.
Det fortæller P4 København.
Sofia Osmani og hendes konservative tropper stormede frem ved kommunalvalget, og endte med at få 36,6 procent af stemmerne, hvilket svarer til en fremgang på 12,2 procent.
Partiet ender dermed op på i alt ti mandater.