Orange Feeling året rundt: Festival og kommune bygger kulturhus

Roskilde Festival bygger sammen med Roskilde Kommune et såkaldt fællesskabshus, der skal huse teater, øvelokaler og festivalens administration.

Der er godt nyt til kulturlivet i Roskilde.

Byen, der i forvejen huser et væld af kulturelle tilbud, kan snart føje endnu en kreativ central til dets bugnende adressebog.

Således vil byens store festival sammen med kommunen opføre et såkaldt fællesskabshus i den nye bydel Musicon – et hus, der skal rumme både Roskilde Festivals ansatte, et teater og øvelokaler.

- Musicon er en stor succes i en rivende udvikling. Et sted hvor mangfoldigheden lever i form af de mennesker, der besøger, bor og arbejder i den pulserende bydel. Den nye fælles bygning er en vigtig tilføjelse, der er med til at gøre Musicon til en magnet og rugekasse for frivillige, kunstnere, musikere og kreative mennesker, udtaler Joy Mogensen (S), borgmester i Roskilde Kommune.

Helt konkret skal det nye fællesskabshus være en 3800 kvadratmeter stor bygning, der gøres til hjemsted for egnsteatret Aaben Dans, øvelokaleforeningen Råstof Roskilde samt Roskilde Festivals frivillige og ansatte.

Det kommende fællesskabshus i Roskilde-bydelen Musicon bygges mellem gaderne Bifaldet, Rabalderstræde og Lydmuren.
Det kommende fællesskabshus i Roskilde-bydelen Musicon bygges mellem gaderne Bifaldet, Rabalderstræde og Lydmuren.
Foto: Roskilde Festival

Skal give byens kulturliv et løft

Nu er Roskilde Festival og Roskilde Kommune nået så langt i processen med den nye bygning, at det sættes i offentligt udbud. Efter planen skal fællesskabshuset står færdigt i 2022.

Visionen, forklarer parterne, er at understøtte frivilligheden og de kulturelle vækstlag og samtidig skabe et bæredygtigt hus, der bidrager til udviklingen af bydelen Musicon.

- Vi er sikre på, at fællesskabshuset bliver noget helt nyt og unikt for Roskilde og for byens kulturliv. Værdier som bæredygtighed, fællesskab og kunstneriske vækstlag har været essentielle, mens vi har samarbejdet på tværs af organisationerne om at beskrive byggeopgaven, siger Signe Lopdrup, der er Roskilde Festivals administrerende direktør og fortsætter:

- Så nu glæder vi os til at se konkrete arkitektoniske bud på, hvordan vi skaber og indretter det ideelle hus, som samtidig åbner os og understøtter kunstneriske vækstlag, engagement og fællesskaber i byens frivillige foreninger.

Det nye fællesskabshus opføres i bydelen Musicon i Roskilde mellem gaderne Bifaldet, Rabalderstræde og Lydmuren.

Byggeriets samlede budget er på 75 millioner kroner. Roskilde Festival-gruppens andel udgør 50 millioner, mens kommunen spytter 25 millioner i kassen.

Den nye bygning skal blandt andet agere base for Roskilde Festivals frivillige. Netop de frivillige har TV 2 Lorry tidligere fuldt i serien Orange Helte. Se det hele i videoen herunder:

Hvert år knokler en lille gruppe frivillige for at rejse Roskilde Festivals vartegn, Orange Scene.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik