Optagelsesprøve for børn med stålnerver og sommerfuglefysik

Ambitiøse forældre med danseglade børn kan på søndag finde ud af, om balletdrømmen kan bære eller briste

Det Kongelige Teaters Balletskole er voldsomt eftertragtet - og den er anerkendt som en af verdens bedste balletskoler. På søndag kan forældre med danseglade børn mellem 0. og 6. klassetrin finde ud af, om børnene har en mulig fremtid på den eklslusive skole.

Balletskolen er også en skole, der underviser i helt almindelige skolefag. I 0-9 klasse foregår det i teaterbygningen på Kongens Nytorv, og de børn, der fortsæltter, skal gå på Falkonergårdens HF og Gymnasium. Det Kongelige Teater påpeger, at eleverne  på begge niveauer klarer sig godt og at de karaktermæssigt ligger pænt over landsgennemsnittet.

Et nåleøje

Men det er lidt af et nåleøje, børnene skal igennem. Ud over optagelsesprøven, så skal forældrene leverer en lang række oplysninger fra barnets nuværende skole eller børnehave - her skal man for eksempel forholde sig til barnets koncentrationsevne, selvindsigt og faglige niveau - og efter optagelsesprøven skal barnet på et flere uger langt introduktionsforløb - og først herefter kommer det endelige tilbud om optagelse på skolen - hvis det da kommer.

For Det Kongelige Teaters Balletskole optager kun de børn, der er egnede - det er ikke et fast antal pladser, der skal besættes.

 

-Der kommer måske 200 eller 250 børn med deres forældre. Af dem er det cirka 60, der går videre til et to-ugers kursus - og til sidst er det måske 20, der kan fortsætte på skolen, forklarer Thomas Lund, der er leder af Det Kongelige Teaters Balletskole.

Han har en fortid som solodanser på Det Kongelige Teater - og har selv gået på den skole, han i dag er chef for.

-Men det er altså ikke den samme skole, som i dag, konstarer han.

Moderne skolevirksomhed

For Thomas Lund insisterer på, at balletskolen skal kunne give noget til børnene - også når de ikke er blandt de heldige, de får lov til at fortsætte.

quote Hvis de ikke har det godt, så bliver de ikke gode dansere

Thomas Lund, leder af Det Kongelige Teaters Balletskole

-Da jeg gik der, så var det sådan, at når man var kommet hjem på somerferie, så kom  der et brev om, hvorvidt man kunne fortsætte, siger han.

Thomas Lund forklarer, at i dag er processen langt mere nænsom - og når børn ikke fortsætter, så er der tilbud om coaching og opfølgende samtaler derefter. Og selv hvis en elev fortsæter hele vejen igennem - men ikke får ansættelse på Det Kongelige Teater er der noget at hente:

-Så har man jo fået en studentereksamen. Vi forsøger at drive en moderne skolevirksomhed på højt niveau. Børnene skal trives  - for hvis de ikke har det godt, så bliver de ikke gode dansere, siger Thomas Lund.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik