De storsælger i Kina: Opskrift på udenlandsk middagsfavorit

Konksnegle er populære som aldrig før, og de danske fiskere sælger tonsvis til Kina. Her kan du få en opskrift på, hvordan den nye spise tilberedes.

Havets vinbjergsnegl.

Man kan høre havets brusen i en konkylie - og nu kan fiskerne på Nordkysten også fornemme lyden af penge. Konksneglen er en delikatesse i bl.a. Kina, og måske bør vi også lære at spise det slimede bløddyr her i Hovedstadsområdet.

I Hundested er fiskerne i hvertfald nu begyndt at gå nye veje - i stedet for fisk, går de nu efter at få konksnegle med ombord. Sneglen kaldes også havets vinbjergsnegl, og spises blandt andet i Færøerne og Frankrig. 

Souchef Ingwer Grünberg på restaurant Musling i Købennhavn giver her et bud på, hvordan konksneglene bedst tilberedes.

Opskrift: 1 kilo konksnegle

  1.  Start med rense konksneglene i let saldet vand, og lad efterfølgende ligge i vandet i 1-2 timer.
  2.  Skyl sneglene i rent vand for at få skyllet alt sandet væk.
  3.  Kog 1L vand  vand op med lidt fennikelfrø, korianderfrø, laurbærblade, salt og 1 dl eddike.
  4.  Put sneglene ned i det kogende vand og lad dem simre i en halv time.
  5.  Lad sneglene køle af i køleskabet i kogelagen.
  6.  Når sneglene er kølet af tages en gammel og stikkes ned i kødet. Træk lidt i sneglen, imens man drejer sneglehuset for at få alt kødet ud.
  7. Skær den mørke del (maven) fra på de løsnede snegle.
  8.  Sneglene marineres i sherryeddikke med rødløg og dild.
For en varm udgave steges sneglene i lidt smør med hvidløg og ramsløg.

Velbekomme

På TV 2 Lorry kan du i aften se mere om konksneglene og erhvervsfiskerne i Nordsjælland, der har fået øjnene op for den nye eksportvare. Det er i Søndagsmagasinet i nyhedsudsendelsen kl. 19.30 - hvis ikke du kan vente så længe, kan det også ses her på hjemmesiden.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik